Vil du købe spidsen af en jetjager?

Et firma i Californien har fået den snurrige idé at renovere og sælge dele af gamle fly, der er blevet sendt på græs som udtjente heste.

Stifter af MotoArt Studios, Dave Hall, i sit showroom i Californien. Her omdanner han gamle flydele til borde, bardiske og andre møbler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Cullen

Dave Hall blev indfanget af tonerne fra de flyvende maskiner, da en ven af familien tog ham med op i en lille Cessna 172 til en første flyvetur, da han var otte år gammel.

»Jeg havde en masse modelfly,« fortæller Hall, der voksede op i 1970erne på et lille landbrug i Ohio. »Og hvilken lille dreng har ikke strakt armene ud og ladet som om, han fløj?«

I dag er han medejer af MotoArt Studios i Torrance, Californien. Her bliver der slebet, poleret, malet og bygget om på gamle flydele i et firma, som i sin tid lagde ud med at redde gamle propeller fra lossepladsen og forandre dem til skulpturer.

»Vi kan jo ikke bare skille os af med den slags,« sagde Halls daværende partner. »Og sådan tog det ene ord det andet: vi kan være med til at bevare luftfartshistorien.«

Et normalt rutefly har en levetid på cirka 25 år, og for indeværende ventes omkring 12.000 fly at nå udløbet af deres levetid inden for de næste par årtier. Det svarer til cirka 600 fly om året, hedder det fra Aircraft Fleet Recycling Association. Hvad sker der med alle de fly, når de ikke længere er økonomisk levedygtige og derfor bliver taget ud af drift?

Hos MotoArt bliver flyskrog til konferenceborde, mens motorkapper bliver lavet om til senge. Vinger ender som dramatiske skriveborde til hjørnekontorer, mens flyvinduer forvandles til spejle:

»Vi har skabt smukke eksempler på funktionel kunst af kasserede flydele i mere end atten år,« fortæller Hall. »Alle fortæller de hver sin historie.«

Priserne går fra 160 kroner for kuffertmærker, som er fremstillet af dele af flyenes skrog, til 130-230.000 kroner for konferencebordene.

Genbrug af flydele har grevet om sig i de senere år, siger Henry Harteveldt, der arbejder som analytiker af luftfartbranchen. »Et godt design fanger øjet. Det får dig til at tænke. Forbrugerne kan godt se, at der er aspekter af maskinerne, der ligesom råber på at blive genbrugt på mange forskellige måder.«

Måske bare et par manchetknapper?

Tidligere var det sin sag at få fat i de brugte flydele, men det har ændret sig. Resultatet er et langt større udvalg af produkter, fortæller Harteveldt. »Det er blevet et mere effektivt marked, da flere og flere firmaer er begyndt at tænke socialt og miljømæssigt ansvarligt.«

Når et flys dage er talte, og det bliver udfaset, kan ejeren vælge at beholde nogle dele til brug i den øvrige flåde af fly. Nogle fly bliver måske ombygget til fragtfly, og det tiloversblevne interiør afhændet til firmaer, som handler med flydele. Alle komponenter fra cockpittets instrumenter over flyets udvendige beklædning til sæder og pantry kan genanvendes, hvis de er i god forfatning. Hvis ikke, kan de genanvendes som dåser, tøj og forskellige former for møbler og indbo.

Mange genstande fremstilles nærmest industrielt, mens andre er unikke håndværkertilbud: En »Galley cart«, som vi nogle gange kalder stewardessevogn på dansk, kan forvandles til en hjemmebar; vingerne fra en gammel Boeing 747 kan gøre tjeneste som tag på et hus, mens sæderne fra første klasse finder genanvendelse som lænestole i herreværelset, opregner Harteveldt. Han ejer selv et par manchetknapper af form som vinger, der er lavet af skroget fra en Pan Am Boeing 707 - det første jetdrevne passagerfly.

Bagagehylder en stor udfordring

James Cobbold er salgsdirektør i Air Salvage International, som har til huse ved Cotswold Airport i engelske Gloustershire. Han har været med til at skile flere end 700 fly ad over de sidste 22 år. »Omkring 92 procent genanvendes i den ene eller anden form,« siger han.

Irmak Erol, SkyArt

»Vi skal levere en B-777 mock-up til USAs ambassade i Kasakhstan. Kabinen skal bruges til oplæring af personel i det kasakhiske grænsegendarmeri. Det er et stort monstrum, komplet med cockpit.«


Et gennemsnitligt rutefly rummer 800-1.000 dele, som kan genanvendes. De største dele som for eksempel motor og landingsstel bliver som oftest fjernet, repareret og behørigt testet, inden de får fornyet certificeringen og kan anvendes i et andet fly. Aluminium, kobbertråd og andre kostbare metaller bliver sendt til genindvinding og vender tilbage som råstoffer.

Komponenter af kunststof fra flyets kabine - såsom bagagehylder og skot - er »for indeværende de eneste dele af et fly, som ikke kan genanvendes,« siger Cobbald.

Ifølge Amy Bann, der leder den miljømæssige strategi hos Boeing, er mange af komponenterne fra flykabiner blevet behandlet med brandhæmmende midler for at øge passagerernes sikkerhed. »Der findes ikke nogen teknologi i dag, som kan fjerne disse midler,« siger hun.

Både Amy Bann og James Cobbald er medlemmer af bestyrelsen i Aircraft Fleet Recycling Association, der arbejder for at fremme genbruget af materialer fra udtjente fly på en sikker og miljømæssigt ansvarlig måde.

Kompositmaterialer som kulfibre kan i dag genanvendes ved at bruge fibrene i elektroniske komponenter. »Boeing, Airbus og branchen som helhed bruger meget energi på forskning og udvikling for med tiden at kunne genanvende disse materialer på ansvarlig vis,« siger Cobbold.

Boeing har været involveret i en række forsøg, som har demonstreret muligheden for at anvende kompositter og andre udfordrende materialer, tilføjer Bann.

Oplagt til en film. Eller et casino

For eksempel »arbejdede vi sammen med to forretningspartnere i maj 2018 med henblik på at gennemføre den første demontering af et flyskrog fremstillet i kompositmaterialer, nemlig en tidlig version af 787 Dreamliner.« Målet er »at hjælpe branchen med at udvikle teknikken til at genanvende kompositter,« siger hun.

SkyArt, som er hjemmehørende i Istanbul, har fundet på en måde at give komponenter af komposit og blandede plastikmaterialer et nyt liv. »Kabineudstyr plejede at ende på lossepladsen,« fortæller Irmak Erol, som er salgsdirektør i SkyArt. Selskabet laver også møbler og indbo af flykomponenter, men har nu kastet sig over hele simulatorer, som kan anvendes til oplæring af nyt kabinepersonale, hvis de da ikke afhændes til arrangører af særlige events, filmselskaber eller reklamebureauer.

SkyArts kunder omfatter store luftfartsselskaber, flyenthusiaster, arkitektstuer, producenter af forlystelsesparker, men også mellemøstlige konger, statsoverhoveder og casioner i Macau. En af de seneste ordrer er indløbet fra USAs udenrigsministerium..

»Vi skal levere en B-777 mock-up til USAs ambassade i Kasakhstan,« fortæller Erol. »Kabinen skal bruges til oplæring af personel i det kasakhiske grænsegendarmeri. Det er et stort monstrum, komplet med cockpit.«

Oversættelse: Lars Rosenkvist