Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
»Importen faldt med blot 0,4 pct. i maj, mens der havde været forventninger om et fald på hele 6 pct. efter et drop på 10,9 pct. i april. Det lille fald i importen tyder på en større efterspørgsel i Kina end forventet, hvilket er godt nyt,« skriver Niels Christensen, Nordeas valutastrateg, i en kommentar.
De oversøiske forsendelser faldt 4,1 pct. målt i dollar i maj i forhold til et år tidligere, hvilket skal ses i forhold til analytikernes estimat, der lød på en fald i eksporten på 4,0 pct.
»Dermed er der fortsat ikke tegn på øget udenlandsk efterspørgsel efter kinesiske varer, men omvendt ser eksportvæksten ud til at have stabiliseret sig. Mere interessant så steg importvæksten markant mere end ventet til minus 0,4 pct. år-til-år fra et minus på 10,9 pct. i april. Det var den højeste vækst i 19 måneder, og en stigning som skyldes højere råvarepriser, men sandsynligvis også en (til dels stimulansdrevet) bedring i den indenlandske efterspørgsel i Kina,« skriver Handelsbanken i en morgenkommentar.
Men tallene viser, at Kina stadig har foden på bremsen, mener Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg i Carnegie.
»De kinesiske handelstal for maj måned var ikke helt så dårlige som ventet, men viser stadig svaghedstegn. Verdensbanken bekræftede i går deres vækstforventning til kinesisk økonomi på 6,7 pct., mens den samlede vækst i verden blev reduceret fra 2,9 pct. til 2,4 pct. i 2016,« lyder det fra Carnegie-strategen.
Samlet endte den kinesiske samhandel med udlandet i et handelsoverskud på 50 mia. dollar ifølge statistikken fra det kinesiske toldvæsen. Analytikerne havde ventet et handelsoverskud på 56 mia. dollar.