SAS tabte millionbeløb – 3Fere fik bod på 80 kroner pr. strejketime

Boden for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser er alt for lav i forhold til de konsekvenser, en strejke kan have, mener Dansk Industri og Venstre. Bagagemedarbejderne i lufthavnen skal betale en bod på højst 80 kr. pr. time, de strejkede, viser retsbog.

De strejkende i SAS Ground Handling skal højst betale 80 kroner i bod pr. strejketime. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Tusindvis af passagerer blev forsinkede, 74 fly blev aflyst, det kostede millioner for SAS.

For de strejkende bagagemedarbejdere i lufthavnen udløste balladen til sidst også en bod. En bod, der blev sat til mellem 50 og 80 kroner pr. time, de var i strejke.

Det fremgår af retsbogen for Arbejdsretten.

Boden ligger dermed væsentligt under den timeløn, som en bagagemedarbejder får i SAS. Det hænger ikke sammen, mener Sanne Stadil, der er vicedirektør i Dansk Industri, DI.

»Der er en stor forskel på boden og de konsekvenser, en strejke har for andre implicerede. Bodens størrelse er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, men det er noget, som vi gerne vil kigge på. Det er helt klart,« siger hun.

Selve balladen var udløst af en protest mod en vikar, der ikke ønskede at melde sig ind i de øvrige medarbejderes fagforening, 3F.

Vikaren nægtede at melde sig ind i 3F, fordi han allerede var medlem af ingeniørernes fagforening, IDA. En lydfil fra forløbet viser, at vikaren blev udsat for det, der er blevet opfattet som trusler. Vikaren er nu sygemeldt på ubestemt tid.

V kræver beskæftigelsesminsteren på banen

Boden blev idømt på den tredje dag, hvor bagagemedarbejderne i SAS Ground Handling strejkede.

For SAS har strejkerne medført tab på et tocifret millionbeløb, mens det for de rejsende betød, at deres fly blev aflyst, eller at deres kufferter blev forsinket og i nogle tilfælde først dukkede op en dag senere. Også beskæftigelsesordfører i Venstre, Hans Andersen, mener, der er behov for handling.

»Den her sag er en meget alvorlig sag, og det bør afspejle sig i bødestørrelsen. Det handler om retten til frit at vælge fagforening, og jeg synes, ministeren nu skal komme på banen og give sit bud på, hvordan han sikrer, at vi rent faktisk har foreningsfrihed,« siger han.

Sanne Stadil mener, at der er behov for en lovændring, der giver muligheder for sanktioner mod dem, som truer kollegaer til at være medlem af en bestemt fagforening.

»Der er behov for nogle sanktionsmuligheder over for de konkrete personer, som går rundt og udøver pres eller chikane mod andre for at tvinge dem ind i bestemte foreninger. Det er et decideret brud på foreningsfrihedsloven, og det bør ikke være sanktionsfrit med helt åbne øjne at bryde loven, så det mener vi, at lovgiverne skal se på,« siger hun.

Oprindeligt medførte strejken ikke en bod, efter at bagagemedarbejderne nedlagde arbejdet 5. og 6. september, fremgår det af retsbogen.

Man da de ansatte igen forlod arbejdspladsen 11. september, udløste det en bod for alle tre strejkedage. De første to dage gav 50 kroner pr. strejketime, mens den sidste dag gav 80 kroner pr. time. I alt strejkede medarbejderne i en periode, der samlet har givet en bod på omkring 1.000 kroner for alle tre dage.

Ifølge 3Fs seneste tilgængelige lønstatistik ligger timelønnen for en bagagemedarbejder uden tillæg på mellem 173 og 194 kroner.

Hummelgaard: Nallerne væk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke blande sig i bodens størrelse og siger, at sagen er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter.

»Det er sådan, vi har gjort på det danske arbejdsmarked i over 100 år, og det har skabt stabilitet og velstand for vores samfund. Det skal vi ikke ødelægge, fordi nogen gerne vil virke politisk handlekraftige. Nedlægger ansatte arbejdet ulovligt, tager Arbejdsretten som en del af den danske model stilling til det. Arbejdsretten fastlægger også bodens størrelse,« siger han.

Det vil han ikke pille ved.

»Det her er kernen i den danske model, og derfor noget vi fra Christiansborg skal holde nallerne fra. Det, synes jeg, historien med al tydelighed viser, er sund fornuft,« siger Hummelgaard.

Sagen om vikaren begyndte, da en midlertidig ansat i SAS Ground Handling, der håndterer flypassagerernes kufferter i lufthavnen, optog en samtale, som han havde med to af sine kollegaer. De to ville have ham ind i 3F, men han ønskede blive i ingeniørernes fagforening, IDA.

Umiddelbart blev sagen lukket ned, da den ene af de to 3Fere fik en kraftig advarsel og fik frataget sine tillidsposter i 3F.

Men 5. september mødte vikaren på arbejde, og det fik hans kollegaer til at gå hjem. Det skete også dagen efter og onsdag 11. september i sidste uge.

Menneskerettighedsdomstolen afsagde tilbage i 2006 en dom, der gjorde det klart, at ansatte selv kan vælge fagforening. Det var derfor heller ikke det manglende medlemskab af 3F, som de strejkende brugte som årsag til arbejdsnedlæggelsen.

Derimod blev strejken forklaret med, at vikaren havde skabt utryghed på arbejdspladsen, fordi han ifølge de strejkende gentagne gange havde filmet sine kolleger.