Sammenbrud: USA lukker og slukker

Kongressen i USA blev ikke inden midnat amerikansk tid enige om en ny finanslov. Det betyder, at dele af det amerikanske statsapparat lukker ned, og at at USA er nødt til at hjemsende 800.000 offentligt ansatte fra i dag.

Foto: JIM BOURG
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Republikanerne og Demokraterne blev ikke enige om et budget for det nye år, og det betyder, præsident Barack Obama må lukke en række offentlige funktioner. Det er første gang i 17 år, at amerikanerne må se en "nedlukning" af staten i øjnene på grund af politisk uenighed.

Det er dog ikke hele statsapparatet, der lukker ned. Væsentlige og vitale dele af samfundet fortsat kører. For eksempel vil de hospitaler, der ikke bliver betalt af den føderale stat, stadig fungere, og det er de fleste, ligesom pensioner og andre sociale ydelser også vil blive udbetalt.

Men omkring 800.000 offentligt ansatte skal ikke møde på arbejde, og det kommer ifølge amerikanske økonomer til at koste en milliard dollar om ugen for den i forvejen hårdt pressede amerikanske økonomi.

Det demokratisk styrede Senat nedstemte to gange de forslag, Repræsentanternes Hus stemte for. Alle forslagene indebar ifølge demokraterne i Senatet, at den nye sundhedsreform - den såkaldte Obama-care - på en eller anden måde ville blive udhulet samme dag, som en lang række delstater begynder at åbne for tilmeldinger til den omstridte sundhedsreform.

Det første forslag ville betyde, at sundhedsreformen i realiteten ikke ville blive finansieret, mens det andet forslag fra republikanerne betød, at sundhedsreformen ville blive udskudt med et år.

Sundhedsreformen er den amerikanske præsident, Barack Obamas mærkesag. Den betyder, at godt 35 millioner amerikanere, som indtil nu har stået uden for sundhedssystemet, kan få en sygeforsikring uanset hvilken helbredstilstand de er i.

Striden om sundhedsreformen har været republikanernes absolut sidste forsøg på at forhindre Obama-care i at træde i kraft, efter at den for tre år siden blev vedtaget i Kongressen og i øvrigt har været behandlet af den amerikanske højesteret. Republikanerne har knyttet sundhedsreformemn sammen med et nyt budget, som nu ikke vedtages. Partiet truer med om cirka to uger også at stemme imod at hæve det såkaldte gældsloft, hvis ikke der forhandles om sundhedsreformen.

USA rammer gældsloftet cirka den 17. oktober. Hvis det sker, løber USA populært sagt tør for penge, og hvis ikke gældsloftet hæves vil USA økonomi gå helt i stå med alvorlige globale konsekvenser som resultat.

De kommende timer vil der blive arbejdet hårdt på i det mindste at få et beskedent forlig igennem, som kan få USA til at fungere i det mindste i nogle uger, indtil der kan vedtagst et mere holdbart budget. Men inden den 17. oktober skal der vedtaget en forhøjet gældsloft, hvis ikke krisen skal gribe om sig med store internationale konsekvenser.

Obama underskrev for kort tid siden en særlig forordning, som sikrer, at de militære styrker stadig får penge under krisen, men 800.000 offentligt ansatte i staten kan vente at blive sendt hjem i løbet af tirsdagen og flere kan følge efter.