Negative takter i Europas aktier

Læs mere
Fold sammen
De negative tendenser fra fredag havde fortsat et solidt tag i de europæiske aktiemarkeder i går. Frygten for, at opsvinget i den overordnet økonomi kun bliver midlertidig har lagt et solidt pres på markederne i Europa, hvor stort set alle de toneangivende indeks faldt. Bloombergs European 500-indeks lukkede 0,8 pct. nede.

Blandt de mest faldende selskaber i Europa var endnu engang de store flyselskaber, som påvirkes negativt på omkostningssiden af den rekordhøje oliepris British Airways har nu direkte forhøjet billetpriserne som følge af de øgede brændstofudgifter og blev handlet 3,6 pct. ned i går. Der var også store fald til tyske Lufthansa (- 3,3 pct.) og franske Air France (- 1,6 pct.).

Forsikringsbranchen var ligeledes hårdt ramt i går. Verdens største genforsikrigringsselskab, tyske Munich Re, tabte 2,3 pct., mens franske Axa faldt 2,7 pct., og tyske Allianz faldt 1,1 pct. Den engelske teleudstyrsproducent Marconi (- 6,6 pct.) måtte også en tur ned efter at have aflagt et skuffende regnskab.