Millionløn til ny Ørsted-topchef blev fremhævet i pressemeddelelse: »Så bliver der ikke grund til spekulation«

Mads Nipper blev onsdag udnævnt til ny topchef for Ørsted i en fondsbørsmeddelelse, hvor det er detaljeret beskrevet, hvad den nye chef kommer til at tjene. Den gennemsigtighed roses nu af eksperter.

Mads Nipper tiltræder stillingen som ny administrerende direktør og koncernchef i Ørsted 1. januar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ørsted præsenterede onsdag i en fondsbørsmeddelelse sin nye topchef, som skal erstatte Henrik Poulsen. Valget er faldet på Mads Nipper, som kommer fra Grundfos. Han tiltræder stillingen som administrerende direktør og koncernchef 1. januar 2021.

I meddelelsen til aktionærerne bliver den nye topchefs løn detaljeret beskrevet i syv linjer – oplysninger, man normalt skal spørge ind til eller læse sig til i et regnskab.

Flemming Poulfelt er professor i strategi og ledelse på CBS, og ifølge ham er Ørsteds usædvanligt gennemsigtige udmelding om topchefens løn positiv.

»Jeg synes, det er en fin fremgangsmåde. Og der er jo ikke noget at skjule – folk skal have deres løn,« siger han.

Ken L. Bechmann, professor i finansiering ved CBS, er en af Danmarks førende eksperter i aflønning af topchefer. Han mener, Ørsted har gjort det rigtige ved at lægge lønnen frem fra start.

»Det er en klog strategi at tage den i øjeblikket, så der ikke bliver nogen grund til spekulation. Nu kan man forholde sig til fakta, og så kan der forhåbentlig komme en konstruktiv diskussion ud fra det,« siger han.

Konsekvens af ejerforholdene

Mads Nipper får ifølge fondsbørsmeddelelsen en grundløn på 15 millioner kroner om året, som også dækker pension og bonusser, der dog kan få det samlede honorar til at løbe op i 20 millioner kroner.

Det mener flere er for lidt for en topchef i Danmarks næstmest værdifulde virksomhed, mens andre mener, det er alt for meget. Gruppeformand for SF, Jacob Mark, foreslog således i juni i et interview i Politiken, at staten skulle lægge et lønloft på knap seks millioner kroner for den nye topchef i Ørsted. Han er dog ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser efter ansættelsen af Mads Nipper.

»Nogle vil sige, lønnen er for høj, mens andre vil sige, den er for lav. Det kan man diskutere fra nu og til dommedag,« siger Flemming Poulfelt.

Staten er hovedaktionær i Ørsted og ejer omkring 50 procent af aktierne. Berlingskes erhvervsredaktør, Thomas Bernt Henriksen, skrev i en kommentar til fondsbørsmeddelelsen, at offentliggørelsen af Mads Nippers løn kun kan være en besked til Christiansborg, hvor flere partier har udtrykt kritik af størrelsen på Ørsteds topchefs løn. Og den pointe er Ken L. Bechmann enig i.

»Jeg tror, det er en konsekvens af ejerforholdene. Man lægger kortene på bordet for at tage brodden af den kritik, der vil komme uanset hvad.«

Flemming Poulfelt, professor i strategi og ledelse på CBS

»Man kan godt sige, at de på det her område er en rollemodel for andre virksomheder. Spørgsmålet er, hvorfor man ikke skulle gøre det?«


Flemming Poulfelt mener dog principielt ikke, at statens ejerforhold bør spille en rolle.

»I realiteten er staten aktionær som alle andre. Og man skal passe på med at sige, at selskabet skal opføre sig anderledes, fordi staten er medejer,« siger han.

Forbillede for andre

Ken L. Bechmann kan ikke fortælle, om det er sket før, at en ny topchefs løn bliver beskrevet i en fondsbørsmeddelelse. Men det er i hvert fald ikke normalt, fastslår han. Og selv om han mener, det er en klog strategi af Ørsted, tvivler han på, at det vil blive en udbredt trend lige foreløbig.

»Modargumentet er, hvorfor man skulle skrive noget i fondsbørsmeddelelsen, som kan findes andre steder. Det risikerer at fjerne opmærksomheden fra det mere vigtige i forhold til den nye topchefs kompetencer og planer for virksomheden,« siger Ken L. Bechmann.

Han og Flemming Poulfelt lægger vægt på, at der kommer mere og mere transparens i virksomhederne. Det skyldes blandt andet aktionærrettighedsdirektivet, der dikterer, at virksomhedernes lønpolitik skal være vedtaget af generalforsamlingen. Alligevel vurderer Flemming Poulfelt, at andre virksomheder kan lære af Ørsteds strategi.

»Man kan godt sige, at de på det her område er en rollemodel for andre virksomheder. Spørgsmålet er, hvorfor man ikke skulle gøre det?«