Metro er ikke gratis for aktionærerne

Ugens aktie: Verdens største udgiver af gratisaviser, Metro, har satset så voldsomt på at erobre nye markeder, at selskabets kasse var tæt på at være tom. Men tidligere på ugen blev mediehuset reddet af søsterselskabet Modern Times Group og aktionæren Nordea, der tilsammen låner selskabet 600 millioner kr.

Metro er ikke gratis for aktionærerne - 1
Læs mere
Fold sammen
Metro er verdens hurtigst voksende avis i en tid, hvor de etablerede bladhuse slås for at holde på læserne. Kun syv år efter Metro sendte den første gratisavis på gaden i Stockholm udgiver mediekoncernen i dag 23 gratisaviser spredt over 15 lande - seneste skud på stammen er lanceringen af en gratisavis i Hong Kongs kinesisk-sprogede avisverden.

I Danmark er mediehuset bedst kendt for lanceringen af gratisavisen MetroXpress i København og Århus. Metro-aktien er noteret i Stockholm og New York og er siden børsintroduktionen i august 2000 faldet ca. 80 pct. - dog med markante kursstigninger bl.a. i forbindelse med lanceringer af nye aviser og aktieemissioner, der skulle bane vejen for selskabets kraftige ekspansion.

Idéen bag gratisavisen, der i sin tid blev opfundet af Modern Times Group (MTG), er simpel. Sigt avisen mod pendlere i storbyen. Fyld avisen med lette-at-læse ikke-politiske opsummeringer af de internationale, nationale og lokale begivenhederne. Krydr med et par klummer og sørg for, at avisen kan læses på 20 minutter. Derudover gælder det om få avisen til at nå så mange øjne som muligt så billigt som muligt samt at sælge reklamepladsen så dyrt som muligt.

Metro er især konkurrencedygtig på omkostningssiden, fordi avisen er billig at distribuere samtidig med, at den ikke har lige så mange af de dyre journalister på lønningslisten som den traditionelle del af avisbranchen.

Til gengæld møder Metro stærk modstand fra de etablerede aviser og fagforeningerne, hvilket betyder, at avisen skal kæmpe for alt fra at blive trykt til at blive inkluderet i læserundersøgelser.

Metro hævder, at gratisavisen ikke udelukkende kaprer kunder fra de etablerede aviser, men i stedet udvider andelen af avislæsere - især blandt de i reklameøjemed lukrative kvinder og unge under 30.

Alligevel er de avismarkeder, hvor Metro er trængt ind, blevet rystede. Flere af de etablerede traditionelle aviser er gået til modangreb med egne gratisaviser, selvom disse delvist kannibaliserer avisernes eget salg, samtidigt med at priserne på reklameplads er blevet dumpet.

Bl.a. har Berlingske Tidende lanceret gratisavisen Urban i København. Og i Stockholm, der er hjemstavn for det succeseksempel, Metro forsøger at efterfølge i resten af verden - avisen er Sveriges største morgenavis - presses det tabsgivende Svenska Dagbladet.

»Et af Metros største problemer er at markedsføre konceptet om gratisaviser til reklamebureauerne. De traditionelle avisers lancering af gratisaviser er medvirkende til at åbne dette marked og gøre det større, og de etablerede avisers gratiskampagner er derfor både negative og positive for Metro,« vurderer aktieanalytiker i Carnegie Peter Dahlander.

Dyr gratisavis

Det er dog langt fra billigt at udgive gratisaviser med et så hæsblæsende tempo, som Metro har lagt for dagen. Afmatningen på det globale reklamemarked er imod Metro, der i stil med andre medie-aktier er blevet handlet kraftigt ned. Det betyder, at Metro ikke længere har reklame-vinden i ryggen, samtidig med at de etablerede aviser i de byer, gratisvisen bliver lanceret i, går til modangreb i langt højere grad, end tilfældet var med Metro i Stockholm.

Målet med hver udgave af Metro-avisen er, at den skal være profitabel indenfor tre år. I første kvartal i år gav kun Stockholm, Göteborg, Budapest, Prag og Santiago overskud, mens Malmö- og Athen-udgaverne gav overskud i marts. Indtil videre er tre aviser blevet nedlagt - senest i Schweiz og Argentina.

Den heftige ekspansion har tæret hårdt på koncernens finanser. I 2001 fik Metro et underskud på 782 millioner svenske kr. på en omsætning på 897 millioner kr. I første kvartal af 2002 var underskuddet på 220 millioner kr. ud af en omsætning på 292 millioner svenske kr., og dermed har Metro gjort kraftigt indhug på de 746 millioner svenske kr., selskabet rejste ved en emission i efteråret.

De store underskud har tvunget Metros egenkapital ned på minus 640 millioner svenske kr., og de manglende finanser har øget risikoen i aktien og sænket investorernes købelyst., hvilket har sendt Metro-aktien på glidetur.

I forbindelse med Metros aktieemission i efteråret lovede adm. direktør Pelle Törnberg selskabets aktionærer, at der ikke skulle tilføres ny kapital før efter et år.

Omkring nytår blev det dog klart, at Metros ekspansion krævede flere penge, og selskabet meddelte, at finansieringen skulle ske gennem banklån, der senest ville være på plads ved aflæggelsen af regnskabet for første kvartal i april.

Det tog lidt længere tid end det, men tidligere på ugen kunne Metro dog meddele, at der på ny fyldes penge i kassen.

Tirsdag meddelte mediekoncernen MTG, der i sin tid opfandt Metro, og som bl.a. står bag TV3 og Viasat, at selskabet har givet Metro et konvertibelt lån på 200 millioner kr. Pengene stammer fra forrige uges salg af TV4-aktier for samme beløb, og MTG har i forvejen for over 500 millioner svenske kr. til gode i Metro. Derudover tilbydes de eksisterende aktionærer i Metro muligheden for også at købe konvertible lån, hvilket kan tilføre yderligere 800 millioner svenske kr.

Både MTG og Metro er udsprunget af Kinnevik-koncernen, der fortsat er aktionær i begge selskaber, og som kontrolleres af finansmanden Jan Stenbeck. Han er derudover også bestyrelsesformand i både MTG og Metro.

Dagen efter gav finanskoncernen Nordea, der også er aktionær i Metro, grønt lys for et lån på 400 millioner svenske kr. mod, at Metro stiller aktiviteterne i Sverige, der er de suverænt mest lønsomme, som sikkerhed.

Pengene giver Metro et finansielt åndehul, men selskabets adm. direktør Pelle Törnberg vurderer ifølge den svenske avis Näringsliv, at tiden nu er inde til konsolidering, og at der derfor lægges en dæmper på ekspansionen.

»I alt har Metro nu 800 millioner svenske kr. til at finansiere den fremtidige drift, og det burde være nok. Hvis markedet retter sig, kan der endda være plads til en vis grad af ekspansion. Men hvis Metro holder sig fra at gå ind i nye markeder, så vil selskabet nærme sig et overskud på EBITDA-niveau (primær drift før skat, renter, nedskrivninger, afskrivninger, red.) i slutningen af i år,« vurderer aktieanalytiker i Carnegie Peter Dahlander.

En vending af reklamemarkedet og nyheder om flere profitable udgaver af gratisavisen vil sandsynligvis gavne Metroaktien. Indtil videre har den reducerede finansielle risiko dog ikke kastet den helt store stigning af sig.

Berlingske Tidende har forgæves forsøgt at få en kommentar fra mediekoncernen Metros adm. direktør Pelle Törnberg. Metro afholder generalforsamling i Luxembourg den 28. maj.