Mere øl-smugling

Læs mere
Fold sammen
Normalt er det meget bekvemt, når det lykkes at spå om noget, der efterfølgende viser sig at holde stik. Udviklingen

i smugling og ulovligt videresalg af øl, som vi længe har kunnet forudse, er en ulykkelig undtagelse.



De danske

tapperier har i lang tid kæmpet med konsekvenserne af illegal handel med læskedrikke, som på trods af, at der er

indført en mindre afgiftslettelse og kontrolbøder, fortsætter med uformindsket styrke. Bryggerierne har længe

set med skræk på denne udvikling, og frygtet at den illegale trafik også skulle sprede sig til øl.



At

det nu er en realitet blev for nylig klart idet skattemyndighederne fik et vidnesbyrd om problemets omfang, som overgår vores

værste antagelser.



ToldSkat i Vejle har intensiveret kontrollen ved den dansk-tyske grænse i årets første

to måneder, og i denne periode har tolderne pågrebet 58 smuglere, og konfiskeret sammenlagt 38.538 liter øl, 898

liter vin og 144 liter spiritus, som blev forsøgt smuglet over grænsen mhp. videresalg i Danmark uden afgifter og moms.



Selvom

det er svært at estimere smuglingens præcise omfang i absolutte tal, tegner disse stikprøver et klokkeklart billede

af, at det er øl, og spekulation i de danske ølafgifter, som er drivkraften i den illegale handel af alkoholholdige

drikkevarer. Omregnet til relative mængder svarer det til, at der for hver flaske almindelig spiritus der smugles, smugles en

kasse med seks flasker vin og 20 kasser à 30 øl. Konklusionen på dette er at afgiftssænkninger virker. Derfor

er og bliver ølafgiften den mest presserende afgift at få sænket på den kommende finanslov.