Kommentar: Skal Dankortet dø nu?

Byline foto billede 2018 Bylinefoto Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Her hviler Dankortet, født 1983 – død 2019. R.I.P.

Netop Dankortet er pengeinstitutsektorens måske største succes i nyere tid. Men nu er det slut. Eller måske slut når den nuværende aftale om Dankortet udløber med udgangen af 2019. Sammenhængskraften internt i bankverdenen er ikke, hvad den har været, og derfor lægges der nu op til kamp fra hus til hus i sektoren.

Spørgsmålet er, om det er godt for bankerne, eller om det er godt for bankkunderne. Det er naivt at tro, at det på samme tid kan være godt for begge parter. Umiddelbart betragtet synes kunderne at blive sorteper. Det er ganske vist de erhvervsdrivende, der betaler gebyrafgiften til Nets, men som bekendt er intet i verden gratis. Gebyrer lægges oven i forbrugernes pris i butikkerne.

Når Dankorthistorien til sin tid skal skrives, bliver det med Jyske Bank-direktør Anders Dam i en af de absolutte hovedroller. Jyske Bank har ved årsskiftet besluttet at skille Dankortet og Visakortet ad. I stedet for ét kort, skal bankkunderne nu have to kort. Det bliver dyrere at betale med et internationalt kreditkort som Visa, end det hidtil har været at bruge Dankortet.

Vanen tro markedsfører Anders Dam sit budskab, så det skal glide ned som en forbedring og af hensyn til kunderne. »Må det bedste kort vinde,« lyder således parolen fra Silkeborg. Banken udsteder også fremover Dankort, hvis kunden efterspørger det, men hvem gider et kort, der kun kan bruges i Danmark, når nu Visa kan bruges over hele verden.

Anders Dam kalder i Jyllands-Posten Dankortet for »planøkonomisk statskapitalisme eller kommunisme.« Det kan den konservative erhvervsminister Rasmus Jarlov så tygge lidt på, inden nye forhandlinger om Dankortet begynder.

Og ja, det lyder jo alt sammen fair og i den rigtige konkurrenceånd. Problemet er bare, at kreditkortjunglen med tilhørende priser og gebyrer efterlader kunden med total uigennemsigtighed. Så kan bankerne i ly af denne uigennemsigtighed operere bag kulissen.

Udviklingen – eller rettere afviklingen – af det fælles Dankort har været undervejs længe. Ret skal være ret, Dankortet som fælles betalingsmiddel har gennem årene favoriseret de små pengeinstitutter, mens de store i sektoren har betalt forholdsvis mere for den finansielle infrastruktur. Dankortet ejes i dag af Nets, som købte Dankort A/S i 2014 af bankerne.

Foreløbig forholder de andre storbanker sig afventende. De lurepasser. Et godt gæt er, at Dankortets endeligt også passer godt ind i de andre storbankers fremtidige strategier.

Men-men-men. Bankerne risikerer at løbe panden mod en mur på Christiansborg på et tidspunkt, hvor bankerne er i bad standing efter hvidvaskskandaler, udbytteskatteskandaler og deslige. Lydhørheden på Christiansborg og hos erhvervsminister Rasmus Jarlov er historisk lav.

Bankerne og herunder også Anders Dam, risikerer at blive bedt om at holde kæft og så ellers bare fortsætte med Visa/Dankortet, som vi kender det i dag. Dumt at rende ind i en politisk Dankort-shitstorm i et valgår.

Hele Dankort-problematikken skal også ses i en større sammenhæng. Igennem de seneste årtier er der etableret fire store finansielle supermarkeder omkring henholdsvis Danske Bank, Nordea, Nykredit/Totalkredit og Jyske Bank/BRF, hvor hver i sær af disse aktører ikke har voldsom lyst til tættere samarbejde med hinanden.

I sidste ende er det selvsagt forbrugerne, der bestemmer. Det kræver dog, at forbrugerne har et fuldt oplyst grundlag at vurdere ud fra.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Det er naivt at tro, at det på samme tid kan være godt for begge parter. Umiddelbart betragtet synes kunderne at blive sorteper«