Langtfra alle danskere vil kunne placere Almaty på et verdenskort.
Men millionbyen er den folkerigeste by i den tidligere sovjetrepublik Kasakhstan.
Landet grænser op til Rusland, Kina, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan og har kystlinje mod det Kaspiske Hav.
Der er mere end 5.000 kilometer fra Almaty til Holmens Kanal, hvor Danske Banks hovedkvarter ligger.
Alligevel var Almaty en af flere byer i Europas fjerneste egne og i Centralasien, hvor Danske Bank i flere år havde ansatte til at skaffe kunder til sin filial i Estland.
Det viser en rapport fra det estiske finanstilsyn, hvis indhold Berlingske for første gang kunne beskrive i detaljer fredag.
Den flere hundrede sider lange rapport, der blev afleveret til Danske Bank i 2014, er i dag en del af grundlaget for de strafferetlige efterforskninger, som finder sted i en stribe lande som følge af hvidvasksagen i Danske Banks skandaleramte estiske filial.
Det har vakt kritik, at rapporten ikke blev oversat fra estisk i sin helhed dengang.
Minsk, Kiev, Baku
Det er velkendt, at Danske Banks ansatte i Estlands hovedstad, Tallinn, ifølge den estiske anklagemyndighed hjalp kunder direkte med at oprette selskaber i skattely. Dette har Berlingske tidligere kunnet afdække.
Men det er til gengæld ny viden for offentligheden, at banken også havde ansatte med kontorer specifikt i storbyerne Moskva, Sankt Petersborg, Kiev i Ukraine, Minsk i Hviderusland, Baku i Aserbajdsjan foruden altså førnævnte Almaty i Kasakhstan.
Over for tilsynsmyndighederne i Estland påstod ledelsen i Danske Banks estiske filial i 2014, at de ansatte »ikke tog del i at oprette nye kunder og ikke oprettede konti« for Danske Bank, fremgår det af rapporten.
Deres rolle var udelukkende administrativ: De skulle stort set bare sørge for at videresende post mellem kunder og filialen i Tallinn, hed det.
Men den købte tilsynet ikke.
Tværtimod opdagede man under inspektionen, at bankens ansatte i udlandet var direkte involveret i at etablere selskaber og konti for bankkunderne.
Ifølge myndigheden havde de ansatte desuden opsigtsvækkende bijob ved siden af stillingen i banken: Ifølge rapporten var de ansatte i Moskva, Kiev og Baku »involveret i selskaber, der tilbyder at oprette selskaber, konsulentydelser, men også revisionsydelser, juridiske services, skattekonsulentydelser og regnskabsservices«.
Og disse bijob skabte tydelige interessekonflikter for de ansatte i udlandet – trods bankens forsikringer om det modsatte, lød det.
Ifølge finanstilsynet i Estland pegede det på, at de kontraktuelt ansatte »har en interessekonflikt« – hvilket især gjorde sig gældende for de ansatte i Moskva, Baku og Kiev, der direkte kunne kædes til sådanne konkrete firmafabrikanter.
Med andre ord mente finanstilsynet altså, at det var urealistisk, at de kontraktansatte kunne bevare deres kritiske sans over for de kunder, de selv havde skaffet til filialen.
De ansatte ville ikke have nogen interesse i at stille spørgsmål til kunden – såsom hvad pengenes oprindelse var – som kunne betyde, at de ikke kunne få eller bevare en konto i banken.
»Derfor kan Danske Bank ikke garantere, at den kontraktansatte kun er loyal over for banken,« står der blandt andet i tilsynsrapporten.
»Foruroligende« læsning
I finanstilsynets konklusion lød det derfor, at banken ikke kunne være sikker på, at de ansatte kunne leve op til hvidvaskreglernes kerne: at en bank skal kende sin kunde, kende virksomhedernes egentlige formål og overvåge deres transaktioner.
Eller som rapporten klart opsummerede:
»Danske Bank har ikke korrekt opfyldt sin pligt« i henhold til hvidvaskreglerne, og banken risikerer derfor, »at det finansielle system og at republikken Estlands økonomi bliver brugt til hvidvask og terrorfinansiering«.
Kalle Johannes Rose, der er adjunkt og ekspert i hvidvaskloven ved CBS, kalder det »foruroligende« at læse, hvor tæt de ansatte har samarbejdet med kunderne om de mistænkelige aktiviteter.
»Medarbejderne har simpelthen helt åbenlyst haft konsulentbureauer og oprettet selskaber for kunderne sideløbende med deres arbejde i banken. Den slags skal en stor koncern jo føre kontrol med. Mon ikke ledelsen havde fået det bremset, hvis det var sket i Danske Banks filial i Esbjerg? Det fuldender billedet af den manglende interne supervision og kontrol i banken, der har gjort, at kriminelle har kunnet udnytte systemet,« siger han.
Hvidvaskekspert og direktør i RevisorJURA Jakob Dedenroth Bernhoft er enig:
»Det er svært andet end at drage den konklusion, at filialen direkte medvirkede til hvidvask. De ansatte har tilsyneladende udmærket vidst, at de arbejdede sammen med kriminelle. Dermed bekræfter rapporten de bekymringer, som mange jo havde gennem årene,« lyder det.
Tilsynets rapport indeholder meget konkrete oplysninger om de ansattes mistænkelige sidebeskæftigelser:
En navngivet ansat i Baku i Aserbajdsjan havde eksempelvis kontor hos virksomheden VneshekSpertservice, mens en ansat i Kiev repræsenterede et ukrainsk selskab ved navn MAK.
Begge virksomheder beskæftigede sig ifølge tilsynet med »oprettelsen af selskaber« samt »juridiske og skattemæssige services«, fremgår det af tilsynsrapporten.
Agenter fra SNG-lande
Danske Bank ønsker ikke at kommentere oplysningerne i detaljer, men svarer i en e-mail.
»Denne rapport fra det estiske finanstilsyn var nævnt i Bruun & Hjejles rapport fra september 2018. Som vi tidligere har sagt, er det klart, at vi aldrig skulle have haft porteføljen af non-resident-kunder. Det står også klart, at vi var for langsomme til at erkende omfanget af problemerne og få lukket porteføljen ned. Banken fortsætter med at samarbejde med de undersøgende myndigheder,« skriver pressechef Stefan Singh Kailay.
Danske Banks advokater i Bruun & Hjejle, der gennemførte en større undersøgelse af forholdene, har ganske rigtigt i sin rapport fra 2018 i helt overfladiske vendinger nævnt de ansatte.
De beskrives som »25 agenter, som modtog provision for at lokalisere kunder til den estiske filial. Agenterne var lokaliseret i forskellige SNG-lande«.
Med SNG-lande menes lande, der tidligere var en del af Sovjetunionen. Landene navngives dog ikke i Bruun & Hjejle-rapporten.
Bruun & Hjejle fandt frem til, at i alt 42 medarbejdere, dels i filialen, dels blandt agenterne, »har været involveret i mistænkelig aktivitet«.
Det estiske finanstilsyns rapport er med til at give et langt mere detaljeret indblik i den struktur i Danske Banks estiske filial, hvor en hemmelighedsfuld og magtfuld afdeling af banken, non-resident-afdelingen, tjente store summer til banken ved at skaffe kunder i udlandet.
En afdeling, som også skulle føre til, at Danske Bank i 2019 måtte lukke helt i Estland som følge af hvidvasksagen. 11 tidligere ansatte i Danske Bank er i dag mistænkt for brud på loven om hvidvask. Og en enkelt af disse er desuden mistænkt for bestikkelse.
Berlingske har før beskrevet, hvordan en sammentømret lille gruppe af ansatte hjalp mistænkelige udenlandske kunder fra Rusland og tidligere sovjetstater med at etablere forretningsstrukturer i skattely. De samme bankansatte fik samtidig – og uden at ville forklare hvorfra – adgang til store værdier, smykker og luksusbiler.
