Danske Bank-ansatte i Estland mistænkes for at have fået penge af bagmænd

Mistænkelige milliarder fossede gennem Danske Banks estiske filial i årevis. Mistanken er, at bagmændene bag pengestrømmene mod betaling fik hjælp fra ansatte i banken.

Allerede i september kom det frem, at Danske Bank havde politianmeldt otte tidligere ansatte i Danske Banks estiske filial. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

En række tidligere ansatte i Danske Banks estiske filial mistænkes for ulovligt at have modtaget kontantbeløb mod at hjælpe kriminelle bagmænd med at føre suspekte milliarder gennem banken.

Netop nu efterforsker myndighederne i Estland en række tidligere ansatte under mistanke for at have hjulpet med at muliggøre de mistænkelige transaktioner.

Allerede i september kom det frem, at Danske Bank havde politianmeldt otte tidligere ansatte i Estland.

Ifølge Berlingskes oplysninger har man i Danske Banks egen advokatundersøgelse af sagen blandt andet fundet indikationer på, at flere af de otte politianmeldte tidligere ansatte løbende har indsat store og mistænkelige kontantbeløb på deres egne konti i Danske Bank.

Penge som de bankansatte altså – ifølge mistanken – skulle have modtaget fra nogle af de mistænkelige kunder i afdelingen.

Estiske medier har tidligere beskrevet, hvordan det estiske vekselbureau Tavid blev brugt til at hive store kontantbeløb ud til medarbejdere, der arbejdede med kunderne i den særlige del af Danske Banks estiske filial, som er omdrejningspunktet for hvidvaskskandalen. Det drejer sig om den såkaldte non-residents afdeling for udenlandske, især russiske kunder.

Danske Banks advokater Bruun & Hjejle behandler spørgsmålet i et særskilt afsnit i den 90 sider lange rapport om hvidvaskskandalen.

Her fremgår det, at advokaterne har undersøgt flere end 100 tidligere og nuværende medarbejdere i forhold til spørgsmålet om intern medvirken. Derudover er 25 tidligere såkaldte agenter også blevet undersøgt. Sidstnævnte var finansielle mellemmænd – typisk mindre rådgivningsfirmaer – i primært Rusland, som hjalp med at skaffe kunder til filialen.

Fire grunde til mistænkelig adfærd

Sikkerhedsfirmaet Certa med tidligere PET-chef Jakob Scharf som direktør har været med til at undersøge sagen og fundet 42 tidligere medarbejdere og agenter mistænkelige.

Den mistænkelige adfærd er hovedsageligt sket på grund af fire ting, som listes op i rapporten:

  • Involvering i betalinger med mistænkelige modparter
  • Væsentlige kontantindskud, der fremtræder mistænkelige
  • Involvering i mistænkelige betalinger med andre medarbejdere
  • Forhold til en eller flere kunder

De 42 medarbejdere og agenter er alle blevet indberettet til den estiske hvidvaskmyndighed.

Men for otte af dem er banken gået skridtet videre:

»Undersøgelsen har også ført til anmeldelse til det estiske politi af otte tidligere medarbejdere, hvor undersøgelsen har identificeret mistænkelig adfærd af en sådan karakter, at det må anses for sandsynligt, at der er begået kriminelle handlinger,« skriver Bruun & Hjejle i rapporten.

Hemmelighedsfuld afdeling

Danske Bank har ingen yderligere kommentarer ud over rapporten fra Bruun & Hjejle. Banken oplyser dog, at den fortsat samarbejder med myndighederne i forbindelse med politianmeldelserne. De estiske myndigheder har ingen kommentarer til efterforskningen af de ansatte.

Berlingske har tidligere beskrevet forholdene i den særlige afdeling for udenlandske kunder. Afdelingen bestod af 20-30 udvalgte bankrådgivere, der opførte sig som »en bank i banken«, som en kilde fortalte Berlingske sidste år.

»De var ekstremt hemmelighedsfulde og talte stort set ikke med kolleger uden for afdelingen. Men alle vidste, at afdelingen sikrede en stor del af filialens indtjening, så ingen turde for alvor spørge ind til, hvad der foregik. Hvis man gjorde det, blev det ignoreret eller kritiseret af ledelsen,« sagde kilden den gang.

Det er uklart, om omfanget af intern medvirken i Danske Banks estiske filial nogensinde kommer fuldt for en dag. Men muligheden af intern medvirken i hvidvaskskandalen er langt fra ny for Danske Bank. Allerede tilbage i 2014 konstaterede Danske Banks egen interne revision, at ansatte i banken bevidst og aktivt skjulte lyssky kunder fra myndighederne.

Hvis de estiske bankansatte har modtaget penge fra bagmændene er det åbenlyst en alvorlig sag, påpeger lektor i strafferet på Syddansk Universitet, Henning Fuglsang Sørensen.

»Det er en mulig estisk straffesag. Men hvis det var danske forhold, og der var tale om en modydelse for at hjælpe med at flytte sorte penge, så snakker vi enten hæleri, skatteunddragelse, hvidvask eller bedrageri,« siger Henning Fuglsang Sørensen og tilføjer:

»Det er alle alvorlige overtrædelser af straffeloven med en strafferamme på flere år alt afhængig af beløbets størrelse. Det er især en skærpende omstændighed, hvis man har misbrugt en betroet stilling – som det er at være ansat i en bank – til at medvirke til at vaske sorte penge hvide.«