Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Festligt at være forbruger
»Det er festligt at være forbruger i dag, og prisfaldet vil fortsætte i år - måske ikke i samme fart. Hvidt &Frit vil skærpe konkurrencen yderligere, og vi er ved at være alt for mange om budet,« siger formanden i brancheorganisationen FAHAF Niels Pallisgaard, og adm. direktør i den frivillige hvidevarekæde El-Salg, der består af 274 butikker.
De faldende priser på bl.a. vaskemaskiner og tørretumblere skal ses i lyset af, at produktionen og distributionen af hårde hvidevarer er blevet effektiviseret de senere år, og indkøbspriserne er derfor ifølge Niels Pallisgaard faldet. Men med avancer, der sjældent når op på mere end 18 pct. er hvidevarebranchen ifølge direktør Bruno Christensen fra analyseinstitutet Retail Institute Scandinavia i knæ. For avancen på udvalgsvarer plejer at ligge fra 30 pct. og opefter.
»Kæderne kan kun fortsætte, hvis de øger volumen - ellers hænger regnestykket ikke sammen,« siger Bruno christensen.
Og volumen er øget - den lave rente og den store fokus på boligen har sendt danskerne på indkøbstur i hvidevarebranchen, men for at kunne få penge i kassen står branchen ifølge Niels Pallisgaard på hovedet for at effektivisere og vende hver en omkostningskrone.
»I El-salg er vi blevet bedre til at købe ind, men vi bliver også nødt til at tilpasse virksomheden til de faktiske forhold, og vi bliver færre mennesker til at udføre de samme opgaver,« siger Niels Pallisgaard. På trods af pladsmangel i branchen har stort set alle kæder planer om at vokse. Sidste år åbnede El-Salg fem nye butikker, og i år ventes yderlige syv at slå dørene op.
»Det er vi nødt til, hvis vi skal klare os i konkurrencen,« siger Niels Pallisgaard.
Skousen Husholdningsmaskiner åbner også fem nye butikker i år, og Punkt1, som har kørt en kraftig priskrig, siden kæden åbnede sine 114 butikker for halvandet år siden, har også fem nye butikker på tegnebrættet.
Reparationsomkostninger
»Vi vil alle gerne være større. Sidste år oplevede vi en meget skarp konkurrence, men vi skal nu ikke klage, for vi kan glæde os over, at volumen er steget,« siger Søren Bach, adm. direktør i Elbodan, som er kædekontor for Punkt1.
Samtidig er reparationsomkostningerne på hårde hvidevarer så høje, at de fleste i dag ifølge Søren Bach vælger at købe nyt i stedet.
For at overleve i den benhårde konkurrence har en række mindre forhandlere sammen med kæden PS El og Lampeland, gået sammen i en ny frivillig kæde - Hvidt&Frit. Dias Danmark, som bl.a. står bag administration og indkøb til Inspiration og Kop&Kande skal administrere kæden, og kædechef i Hvidt&Frit Jesper Ryby er sikker på, at kæden vil være konkurrencedygtig.
»Vi kan godt følge med, men vi er virkelig hårdt presset. Hvis prispresset fortsætter, vil der forsvinde butikker - det er klart. Men der vil altid være nogle selvstændige butikker, som kan begå sig - fordi de er gode købmænd,« siger Jesper Ryby.
Hvidt&Frit forventer en markedsandel på 10 pct. svarende til en omsætning på ca. 250 mio. kr.
Elgiganten, som i dag har 23 varehuse og åbner 14 franchiseforretninger i år er ligesom konkurrenterne fast belsuttet på at blive markedsleder.
»Konkurrencen og prispresset fortsætter i år, og vi vil blive ved med at presse priserne ned, til vi er de billigste. Der er ikke plads til alle kæderne, og der vil komme en helt naturlig konsolidering i branchen - fordi det er svært for de mindre selvstændige at hamle op med de stores priser « siger Jesper Boysen adm. direktør i Elgiganten.