Et skibsværft gennem 39 år

Er man til maritime historier, vil en ny bog om Nordsøværftet i Ringkøbirg nok være et must. Værftet eksisterede fra 1958 til 1997 og byggede 230 skibe. De fleste coastere - og i stor stil til kommanditistselskaber. Mest kendt er skibene til Trigon rederiet, der brugte dem til våbensmugling.

Bogen, der er skrevet af søfartsjournalist Bent Mikkelsen fra Ringkøbing, er meget teknisk, og glimrende som opslagsværk. Den fortæller om de folk, der tog initiativ til et skibsværft ved Ringkøbing fjord - og hvor sluserne ved Hvide Sande begrænsede skibenes størrelse til coastere.

Netop skibenes størrelse var med til at få skibsværftet til at bukke under. Rederierne fik behov for større og mere rentable skibe end værftet kunne klare - og da man købte Aarhus Flydedok for at opfylde disse krav, forsvandt den gode økonomi, der havde været i de ellers fleksible coasterskibe.

Værftet blev skabt af den dansk-engelsk skibsingeniør, Erik Falslev Jacobsen sammen med smedemester Egon Sørensen. Falslev Jacobsen brugte kun få faste folk og resten var underleverandører. Samme trend er atter på mode i danske og internationalt erhvervsliv.

Skibsregister

Bagest i bogen er der et register med billeder og data af alle skibemsom er bygget på værftet. Ialt rummer bogen. 360 billeder - også fra selve Nordsøværftet.

Der er også fortællinger om værftets kunder. Fra den første kunde til fragtskibe (Union-Rederierne) til den største kunde gennem tiderne

(Elite-Shipping) og den kunde, som holdt længst ud: Kromann-familien

fra Marstal.

Nordsøværftet var et meget progressivt rederi i sine velmagsdage - det var lønførende, og så indføres overskudsdeling før dansk erhvervsliv havde hørt om fænomenet.

Værftet blev sat på verdenskortet bl.a. for en serie coastere på 299 brt., 700 tdw., som blev til verdens største coaster-serie. Der blev over en periode på 11 år bygget 61 næsten ens skibe. En rekord, som, fortsat består. Et 49 meters fragtskib blev lavet på 10 uger. Fem uger på bedding og fem uger ved udrustningskajen. Det er også rekord.

Formålet med skibene var vidt forskelige - lige fra tankskib til fragtskib.

Trigon Rederiet

Skibene var Ringkøbig kendes af de fleste. De var bl.a. kendt for at sejle med ulovlige våben til Sydafrika for rederiet Trigon (skibsmægler Anders Jensen) - ét af dem -Sarah Trigon (omdøbt til Sarah Poulsen i 1978) står stadig på stranden i Sahara-ørkenen, hvor det strandede efter et sådan togt i juli 1980 .

Mange af skibene blev bygget til kommanditistselskaber, som var så populære i hele rediets levetid. Blandt de kendteste købere var bl.a. Asger Lindinger. Nordsøværftet i Ringkøbing lukkede 3. september 1997.

Faktabox:Nordsøværftet: Et industrieventyr i Vestjylland 1958-1997. Af søfartsjournalist Bent Mikkelsen.

224 sider.

Pris: 299,00 kr.

Forlaget Betty Nordgas

Smedegade 13

6950 Ringkøbing