Er den indiske tiger løsningen for kriseramt tysk storbank?

Anshu Jain har spillet en central men kontroversiel rolle i Deutsche Bank. Efter en ledelsesrokade står han nu stærkest af den tyske banks to topchefer. Men aktionærerne tvivler: Er Jain løsningen eller problemet?

Foto: DANIEL ROLAND. Anshu Jain, co-CEO of the Deutsche Bank addresses the annual shareholder meeting in Frankfurt/Main, Germany, on May 21, 2015. Deutsche Bank has launched an internal probe into its investments division in Russia, it said Wednesday, as the German media reported suspected money-laundering. AFP PHOTO / DANIEL ROLAND
Læs mere
Fold sammen

Anshu Jain er vild med at skyde tigre. Vel at mærke med sit kamera. Engang ventede han flere dage i en indisk nationalpark på at få et af de prægtige dyr i linsen. Og spurtede så på livet løs for at komme på tættere hold – mens konen gik i panik – da et eksemplar endelig viste sig.

Den slags tålmodighed har Deutsche Banks aktionærer ikke.

På sidste uges årlige generalforsamling i den tyske storbank var der overhængende fare for, hvad der næppe kunne tolkes som andet end et mistillidsvotum til bankens ledelse. Blot 61 procent – den laveste opbakning i mindst et tiår – udtrykte deres billigelse af Anshu Jain og Jürgen Fitschen, der er hans kollega i bankens lederduo. For bare et år siden lå opbakningen på 89 procent.

Trætte af at vente på genopretning

Aktionærerne er trætte. Trætte af at vente på en genopretning af Deutsche Bank, der i både omdømme og rentabilitet stadig har tabt terræn at indhente siden finanskrisen. Trætte af at vente på, at dyre retssager skal slutte. Og trætte af at vente på mål, som efter deres mening ligger for langt ude i tiden.

Se blot på aktiekursen, der for bare otte år siden lå i over 90 euro. Nu er den under 30 euro.

Hans-Martin Buhlman, formand for aktionærforeningen VIP, udtrykte nok manges tanker, da han på generalforsamlingen fik ordet og henvendt til lederpodiet spurgte: »Hr. Jain, er De løsningen på problemet eller en del af det?«

Deutsches drøm

Den indisk fødte Anshu Jain har stadig meget at skulle bevise, mener man. Fra sin ansættelse i 1995, og frem til han blev topchef i 2012, spillede han ganske vist en central rolle i at opbygge Deutsch Banks investeringsbank-division, som har stået for op mod 85 pct. af bankens indtjening. Men den har også været kilden til en del af bankens problemer.

Det gælder ikke mindst bankens aktiviteter op til og under finanskrisen, der ud over at udløse milliardtab skadede bankens omdømme. Et retsligt efterspil kører stadig, og i april accepterede banken en samlet bøde fra de amerikanske og britiske myndigheder på 2,5 mia. dollar for at have manipuleret med rentesatser.

Spørgsmålet er så, om Jain bør drage konsekvensen af sit øverste ansvar for investeringsbank-divisionen og gå? Selv mener han, at han netop viser dette ansvar ved at gøre sit bedste for at rydde op og sørge for, at den slags aldrig sker igen. Han taler om en ændring af den kultur, der tillod alt for store risikosatsninger.

Og det har han bestyrelsens tillid til. Jain menes at stå styrket efter sidste uges ledelsesrokade, hvor han fik direkte ansvar for at implementere en ny strategi, der indebærer en reduceret investeringsbank, frasalg, omstruktureringer og besparelser, herunder filiallukninger i både ind- og udland.

Med andre ord et opgør med drømmen om en global universalbank, som den daværende topchef Alfred Herrhausen tog spadestik til i 1989. Deutsche Bank anno 2020 – det officielle mål – skal være mindre og slankere.

Streng veganer

Som person beskrives Anshu Jain som både lynende intelligent og det diamentralt modsatte af de vilde typer, som Wall Streets investeringsbanker ellers menes at repræsentere. Som hans efternavn antyder, er han opdraget efter den indiske jainisme, som byder askese, beskedenhed og en stærk vægt på uddannelse og fokuseret arbejde. Han er veganer og som nævnt en stor beundrer af verdens vilde dyreliv.

Som chef hylder han »krævende men fair« som sit ledende princip, og i et stort interview med Die Zeit tidligere i år udtalte han, at »min intelligens er måske overvurderet, men min evne til medfølelse er undervurderet.«

Selv har han beskrevet sit liv i to faser – før og efter at han som 20-årig satte sig på et fly til USA for at studere, med kun småpenge på lommen. Her var alt muligt, så længe man blot vil arbejde hårdt.

»Jeg kom fra en 2.000 år gammel kultur, der på det tidspunkt bevægede sig gennem en fabisk socialisme, hvor belønningen for at gøre det godt var lav og prisen for at slå fejl meget høj,« udtalte han i førnævnte interview, hvor han for en sjælden gang fortalte om sin opvækst.

Frokost med Buffett

Skiftet til USA vakte hans ambitioner. Og dem er han ikke det eneste medlem af sin familie, der har. Fætteren Ajit Jain sidder højt i ledelsen for Warren Buffetts investeringsselskab Berkshire Hathaway, og en anden fætter, Amit Jain, leder den indiske afdeling af hollandske Akzo Nobel.

Det var Ajit, der i 2000 arrangerede et frokostmøde mellem Buffett og Anshu, som endte med at strække sig over flere timer. Næste morgen ringede Warren Buffett begejstret til Ajit:

»Den knægt vil snart lede en investeringsbank.«

Det kom han som sagt til – og mere til. Da bestyrelsen for tre år siden satte Anshu Jain i parløb med Jürgen Fitschen som lederduo – en konstruktion, som Deutsche Bank har prøvet flere gange før – blev det i nogle kredse omtalt som en overgangsordning for at vænne tyskerne til tanken om en ikke-tysk topchef. Tilmed én, der taler dårligt tysk.

Anshu Jain har stadig noget at bevise, mener man.