Tysk storbank i historisk krise med skandaler og milliardbøder

Krisen kradser i Deutsche Bank. Masser af skandalesager, indtægterne svigter, aktiekursen kan ikke følge med, og der kæmpes i kontorerne om bankens sjæl mellem investment-bankere og tyske kreditfolk. Torsdagens generalforsamling bød på hård aktionærkritik men ingen afklaring.

Deutsche Banks to topchefer – Anshu Jain (tv.) og Jürgen Fitschen – på torsdagens generalforsamling i Festhalle i Frankfurt am Main, men der var alt andet end feststemning. ?Foto: Arne Dedert/EPA
Læs mere
Fold sammen

»89 is like a blow job,« skrev dealeren fra Barclays til sin kollega fra Deutsche Bank, og det vil vi ikke oversætte i en pæn avis som Berlingske, men det var ment som en tak for hjælpen; de to dealere var i gang med at fikse markedsrenten EURIBOR, som de begge havde indgået milliardforretninger i.

Vi kender den famøse blow job-mail fra marts 2007, fordi de britiske og amerikanske myndigheder efterhånden fik ryddet op. Skandalen endte i sidste måned for Deutsch­e Banks vedkommende med, at banken, denne institution af tysk soliditet, måtte betale 2,5 milliarder dollar i bøde til de amerikanske og britiske myndigheder. Det er den største bøde, der overhovedet er blevet givet i EURIBOR- og LIBOR-skandalen, som involverede en række af verdens største banker. Men altså først og fremmest Deutsche Bank. Sådan havde kulturen udviklet sig i en bank, som helt op i 1980erne præsenterede sig selv i tryksager med gotiske bogstaver og billeder af ridderborge på forsiden.

Fusk med guldprisen

Rekordbøden var bare en af de mange ting, som bankens aktionærer fik mulighed for at tale ud om på en mange timer lang generalforsamling i Frankfurter Festhalle torsdag. Og denne sag står ikke alene. I øjeblikket er banken indblandet i 7.000 retssager, hvilket er 1.000 flere end sidste år, fortalte finansdirektør Stefan Krause på et spørgsmål fra en aktionær.

For eksempel er det amerikanske justitsministerium og tilsynsmyndigheden Commodity Futures Trading Commission i færd med at efterforske en sag om manipulation af guldprisen. Ifølge Wall Street Journal er der tale om i alt ti banker, heriblandt Goldman Sachs, Barclays - og ja, Deutsche Bank.

 

Commodity Futures Trading Commission kender man allerede godt i Deutsche Bank, og ikke for det gode; tilsynsmyndigheden idømte i december Deutsche Bank en bøde på tre millioner dollar for sløset omgang med sine investeringskunders midler, men finder man ud af, at Deutsche Bank rent faktisk har fusket med guldprisen, slipper man næppe med en encifret millionbøde; i Storbritannien blev Barclays sidste år idømt en bøde på 26 millioner pund i en anden sag om guldprisfusk.

Løgn i retten

Den mest tyske af alle tyske banker har altså bevæget sig ind i den angloamerikanske spillebule, men det står såmænd ikke for godt til på hjemmebanen. Tilhørerne i sal B 273 i Justitspaladset i München kunne i slutningen af april overvære afhøringen af den ene af bankens to koncernchefer, Jürgen Fitschen – ikke som vidne, og ikke som stævnet i en civilsag; nej, som anklaget i en straffesag med en straframme på fem års fængsel.

Anklagemyndigheden mener, at Fitschen har løjet for retten, og samme anklage er rettet mod hans to forgængere som chef for Deutsche Bank, Josef Ackermann og Rolf-Ernst Breuer. Det ville svare til, at man herhjemme stillede Knud Sørensen, Peter Straarup og Thomas Borgen for retten.

Sagen er en udløber af en i sig selv skandaløs sag fra 2002, hvor Deutsche Bank reelt slog mediekoncernen Kirch ihjel for rullende kameraer: Den daværende Deutsche Bank-chef, Rolf-Ernst Breuer, sagde i et TV-interview, at Kirch-koncernen ikke kunne låne flere penge.

»Det, man læser og hører om det, er jo, at finanssektoren ikke er parat til fortsat på uforandret grundlag at stille mere fremmedkapital eller for den sags skyld egenkapital til rådighed,« sagde Breuer i TV-udsendelsen om Kirch, og den slags ord dræber, når de kommer fra en respekteret bankmand og er rettet mod en virksomhed med et lånebehov.

Mord på en virksomhed

Kirch-sagen endte sidste år med at koste Deutsche Bank en skadeserstatning på 775 millioner euro plus renter, og det er værre endnu, for anklagemyndigheden mener, at Deutsche Bank-cheferne løj og afstemte deres forklaringer med hinanden under retssagen om erstatningen.

Og det er såmænd ikke det hele, for anklagemyndigheden mener faktisk, at der var tale om overlagt mord; ikke en fortalelse, og ikke en uforsigtighed. Deutsche Bank var angiveligt ude på at få opgaven med at likvidere Kirch-koncernen, og det krævede jo, at man lige satte den lidt under pres.

Og derfor sidder de tre bankchefer, den nuværende og hans to forgængere, for tiden i retssal B 273, et lokale, som magasinet der Spiegel har beskrevet som »et lille rum i grønt og hvidt, med et trækrucifiks på væggen og neonrør i loftet. Udsigten fra vinduet er et par nåletræer og en betonmur«.

En del af problemet

Torsdagens generalforsamling var ingen retssal, men en række aktionærer havde alligevel stor lyst til at holde rettergang over bankens ledelse. Investment-bankeren Anshu Jain og den traditionelle bankmand Jürgen Fitschen tog i 2012 over som en dobbeltledelse efter Josef Ackermann, og dengang lovede de aktionærerne, at de i 2015 ville skaffe dem en egenkapitalforrentning på 12 procent. I praksis var tallet i første kvartal i år på 3,9 procent, og børskursen har udviklet sig tilsvarende. I direktørduoens tid er aktien blevet 12 procent mere værd – men DAX-indekset er samtidig steget 90 procent.

»Vi aktionærer betaler nu regningen for fortidens investment-bankeres casinospil,« tordnede advokat Klaus Nieding, repræsentant fra den tyske aktionærforening, Deutsche Schutzvereinigung für Wertpapierbesitz, fra talerstolen, og en anden småaktionærrepræsentant, advokat Markus Kienle, tog direkte sigte efter Jain:

»Er De en del af denne banks problem, eller af løsningen, eller af begge dele?«

Den svære balancegang

Spørgsmålet er i det hele taget, hvad løsningen for Deutsche Bank består af. Skal banken ende med at falde helt i hænderne på Anshu Jains investment-bankere, eller vil man kunne opretholde balancen mellem tysk og angelsaksisk? Der kæmpes i kontorerne om bankens sjæl, og forleden gav privatkundechef Rainer Neske op og gik af, formentlig i protest over, at Jain og Fitschen nu vil sælge dattervirksomheden Postbank.

Postbank blev købt i 2010 for 6,3 milliarder euro, og det har kostet 1,4 milliarder euro at integrere den i Deutsche Bank. Så sent som sidste år priste Anshu Jain købet af Postbank, men nu bliver salget af den præsenteret som en »strategisk beslutning«.

Men sidste år holdt Jain også sin tale på tysk, eller han læste den i hvert fald op på tysk. I år talte han engelsk – »fordi hvert ord er vigtigt«, som han sagde. Hans tale blev simultantolket til tysk, og aktionærerne hørte kun tolkens stemme.

»Bizart,« skrev Handelsblatts reporter på Twitter, og Frankfurter Allgemeine Zeitungs finansredaktør var ikke venligere:

»Scenen virkede, som om Jain spillede hovedrollen i en dårligt synkroniseret film.«

Men det er sådan, det er: Deutsche Bank taler engelsk. Mange ser det som en del af problemet.