Der er et brændpunkt i ethvert menneskes liv, som præger resten på godt og ondt

Der er et sted eller en tid i ethvert menneskes liv, der med tiden viser sig at være det vigtigste. Dette sted eller denne tid vil præge, hvem du er som chef, kollega, ven og ægtefælle. Ja, hvem du er som menneske.

»For Søren Ulrik Thomsen er det sted naturligvis St. Kongensgade 23, hvor hans livslange kærlighed til København grundlægges – men det er også på denne adresse, at hans mor kastes ud i et årelangt sygdomsforløb, hvor hun plages af depressioner, indlæggelser på sindssygehospitaler og heftig medicinering,« skriver Stina Vrang Elias i sin klumme om forfatter Søren Ulrik Thomsens nye bog »St. Kongensgade 23«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra tid til anden skal man give sig selv en gave. En sådan gave er det at krybe i ly for efteråret med Søren Ulrik Thomsens nyeste udgivelse »St. Kongensgade 23« i hænderne.

Der er flere grunde til, at du skal læse bogen.

For det første vil du blive forelsket – eller genforelsket – i det danske sprog. Få forfattere mestrer det danske sprog som Søren Ulrik Thomsen. Det er på én og samme tid elegant, præcist og når »ud i kanterne«, så man genopdager sproget. Søren Ulrik Thomsens sprog er som at drikke fløde – hvis man altså var en kat. Og når vi nu er en relativ begrænset skare på jorden, der har dette særprægede sprog som modersmål, skal vi hylde de forfattere, som vitterligt kan få dansk til at lyde smukt.

Men det er ikke bare skønheden i sproget som forfører – det er i endnu højere grad hans blik på, hvad det vil sige at være menneske og være her på jorden i den tid, som vi får tildelt. Og det er den anden grund til at læse »St. Kongensgade 23«. Du vil blive klogere på dig selv.

Hvor sætter vi passerens spids?

Bogens udgangspunkt er, at der i ethvert menneskes liv er et år eller et sted, som med tiden vil vise sig at være det vigtigste.

»Punktet, hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning man selvfølgelig ikke erkender før langt senere«.

For Søren Ulrik Thomsen er det sted naturligvis St. Kongensgade 23, hvor hans livslange kærlighed til København grundlægges – men det er også på denne adresse, at hans mor kastes ud i et årelangt sygdomsforløb, hvor hun plages af depressioner, indlæggelser på sindssygehospitaler og heftig medicinering.

I genskæret af deres historie kastes man som læser ud i refleksion over eget liv. Hvor ville jeg sætte passeren? Og hvad har passerens punkt betydet for, hvordan mit liv har formet sig – og ja, hvilket menneske, man endte med at blive. Sådan er det med god litteratur. Heldigvis så er Søren Ulrik Thomsens univers et meget favnende univers. Han kan som ingen anden skrive om de sammensatte mennesker og om tilværelsens lyse og mørke sider – og han gør det uden ringeagt.

Derfor kan du sagtens læse bogen, erstatte eventuelle selvhjælpsbøger og tage afsæt i familien Thomsens historie. Og du vil ikke møde fordømmelse i Søren Ulrik Thomsens univers, for han har respekt for de liv, der nu engang leves – uanset om de trækker op eller ned i statistikken

Personligt sad jeg tilbage med en bedre forståelse af, hvorfor jeg har truffet de valg, som jeg har truffet. Hvorfor jeg har de mønstre, som jeg har. Den indsigt gør mig ikke til et bedre – eller værre – menneske, men måske kan refleksionen bidrage til en mere bevidst chef, kollega og kone.

Læreren Bodils betydning

Søren Ulrik Thomsen kaster også lys over en helt anden problematik; nemlig dét, at have en syg forælder.

Mange, mange børn og unge oplever hvert år det samme som Søren Ulrik Thomsen. Nemlig at deres mor eller far bliver syge. Det er i sig selv ulykkeligt. Men det viser sig også, at hvis én af dine forældre bliver syg, øger det din risiko for ikke at have eller være i gang med en uddannelse, når du er 25 år. I Danmark kæmper vi med, at alt for mange unge ikke får en uddannelse. Det er næsten ikke til at tro, men der er stadig knap 20 procent af en ungdomsårgang, som ikke får en uddannelse.

Som skrevet ovenfor; der er ingen skabelon for et godt liv, men alt andet lige, så øger uddannelse dine muligheder for at være herre over eget liv.

Hvis flere børn og unge skal mødes i den sårbare situation, som sygdom medfører, så kræver det blandt andet dygtige lærere, pædagoger og socialrådgivere. I bogen leveres et godt signalement af en sådan lærer – og hvad hun kan betyde for sine elever.

»Bodil (tog) aldrig parti, men talte med samme forståelse og anerkendelse med hver enkelt elev. Da hun femten år ..()… inviterede til jubilæum …()…var det tydeligt, at hver eneste af de tidligere elever uanset deres opførsel havde respekteret og i al diskretion måske oven i købet elsket hende, og det var rørende at se, hvordan alle søgte ind under hendes venlige og opmuntrende blik, appellerende til hendes forståelse for problemerne og beundring for sejrene, mens vi med blussende kinder skiftede til at fortælle om årene, der var gået, og om drømmene om fremtiden«.

Dygtige pædagoger og lærere er passerens centrum

Det er klart, at vi i særlig grad har brug for, at børn i sårbare positioner mødes af dygtige lærere og pædagoger. Men vi har faktisk helt generelt brug for at vores børn og unge mødes af dygtigt og kompetent pædagogisk personale i dagpleje, vuggestue og børnehave. Vi har brug for, at flere forlader folkeskolen med gode basale færdigheder og lyst og gå på-mod til at lære mere.

Hvis ikke vi lykkes med det, så er der alt for mange unge, som ikke får de kvalifikationer og kompetencer, der skal til for at klare sig i et kompleks samfund og på et moderne arbejdsmarked.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gentager i disse dage tallet 45.000 på top- og årsmøder. Så mange unge er hverken i job eller uddannelse. Og det er selvfølgelig alt for mange. Det er en menneskelig tragedie, men det er også et samfundsproblem, fordi vi mangler de mennesker som en aktiv og levende del af vores fællesskab.

Der er mange knapper at skrue på – men helt sikkert er det, at hvis ikke vores børn og unge møder dygtige, omsorgsfulde og medmenneskelige lærere, pædagoger og socialrådgivere, så kommer det ikke til at forandre sig. Og vi skal have flere unge, som forlader skolen, som kan læse Søren Ulrik Thomsen. Blive forelsket i hans sprog. Fundere over, hvorfor deres liv blev, som det blev. Og være glade for det liv, som de fik.