Danske Bank sløjfer milliardudbytte – forventer bøde af »væsentlig karakter« i hvidvasksag

Danske Bank betaler ikke udbytte for 2021, da en afgørelse i danmarkshistoriens største hvidvasksag nærmer sig. Banken skriver, at en kommende bøde eller et potentielt forlig forventeligt vil være af »væsentlig karakter«.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarkshistoriens største hvidvasksag ser ud til at nærme sig en foreløbig afgørelse.

Danske Bank har nemlig valgt at droppe udbytte for 2021 med henvisning til sagens mulige konsekvenser.

»Danske Bank er nu i indledningsvise drøftelser med amerikanske og danske myndigheder om en afgørelse i Estlandsagen,« skriver banken i en meddelelse og betoner, at en kommende bøde eller et potentielt forlig forventeligt vil være af »væsentlig karakter«.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at Danske Bank ikke udbetaler udbytte for 2021 i forbindelse med offentliggørelsen af delårsrapporten for første kvartal 2022.

Hvad siger det?

Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker ved Sydbank, siger, at meldingen fra Danske Bank ikke fortæller noget om den eventuelle bødestørrelse.

»'Væsentlig karakter' kan fortolkes forskelligt. Både én milliard og ti milliarder kan siges at være væsentlige bøder.«

Han mener dog klart, at det vidner om en snarlig afgørelse i hvidvasksagen.

»Det er første gang, vi får indikationer på, at en afgørelse nærmer sig. Vi skal nok forvente, at myndighederne vil træffe en afgørelse – også om en eventuel bøde –  inden udgangen af 2022. Det vil være min vurdering,« siger Mikkel Emil Jensen, der bakkes op af Anders Haulund Vollesen, analytiker i Jyske Bank.

Begge vurderer, at meddelelsen umiddelbart er glædelig for Danske Bank.

»Nu kan man forvente, at der kommer en snarlig afgørelse på sagen, og banken kan komme videre,« siger Anders Haulund Vollesen.

Maksimalt to milliarder

Det er uklart, præcis hvad beslutningen betyder i kroner og ører for Danske Bank.

Da banken fremlagde sit årsregnskab for sidste år, var det bankens hensigt at udbetale et samlet udbytte på 7,50 kroner pr. aktie for 2021. Det svarer til 50 procent af årets resultat på knap 12,9 milliarder kroner – altså 6,45 milliarder kroner

Banken har tidligere normalt udbetalt udbytte én gang årligt til aktionærerne, men som følge af hvidvasksagen har banken besluttet i år at sprede udbetalingerne ud over kvartalerne. I forbindelse med generalforsamlingen blev to af de 7,50 kroner udbetalt.

Resten – 5,50 kroner – skulle så udbetales drypvist ad tre omgange henover året, men de nøjagtige portioner er ikke blevet meldt ud. Og det er altså kun den ene af disse udbetalinger, banken nu lægger op til at sløjfe.

Berlingskes beregninger viser, at det svarer til knap 1,6 milliarder kroner, hvis de resterende tre portioner af udbyttebetalingen skulle være lige store. Anders Haulund Vollesen fra Jyske Bank ender på nogenlunde samme niveau og vurderer, at beløbet, banken altså nu beholder i egen kasse, svarer til mellem 1,5 og to milliarder kroner.

En giftig sag

Han mener dog ikke, at meddelelsen er et udtryk for, at bøden fra de amerikanske og danske myndigheder bliver større, end Danske Bank har forventet.

»Jeg tolker det som rettidigt omhu og ikke som, at man er nødsaget til at tilbageholde udbyttet,« vurderer han, men indrømmer, at han selvfølgelig ikke kan garantere det.

Ifølge Thomas Eskildsen, bankanalytiker i Handelsbanken, kan man ikke endegyldigt ud fra den korte meddelelse tolke, om der er tale om en stor bøde, eller om man forsøger at sende et signal til myndighederne om forsigtighed.

»Jeg vurderer dog, at det er det sidste og dermed et udtryk for, at man går konstruktivt ind i dialogen,« siger han.

Selv har Anders Haulund Vollesen estimeret, at en bøde fra de amerikanske og danske myndigheder samlet vil løbe op i ti milliarder kroner.

En bøde i den størrelse vil Danske Bank sagtens kunne betale med de penge, den allerede løbende over de seneste år har sat til side til en eventuel hvidvaskbøde, vurderer analytikeren. Det samme gør Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.

Alligevel mener Anders Haulund Vollesen, at det »absolut« giver mening, at banken er forsigtig og dropper udbyttet.

»Det er det, der er så giftigt ved den her sag. Man kan reelt set ikke vide, om der er tilsidesat nok. Mit bedste gæt er, at det er der, med de ved det jo ikke med sikkerhed. Så der er tale om ren risikostyring, indtil de har en afklaring,« siger analytikeren.

Mistænkelige kunder

Danske Banks hvidvasksag kom for en dag, da Berlingske i 2017 og 2018 kunne afsløre, hvordan bankens estiske filial i årevis havde ladet mistænkelige kunder overføre enorme beløb, uden at banken havde ført den lovpligtige kontrol med kunder og transaktioner.

Senere er det kommet frem, at flere af de tusindvis af selskaber med konti i filialen blandt andet havde tråde til regimet i Aserbajdsjan, organiserede kriminelle og våbensmuglere.

Sagen kostede i 2018 store dele af den daværende topledelse – herunder topchef Thomas Borgen og bestyrelsesformand Ole Andersen – jobbet. Foruden den danske og amerikanske undersøgelse efterforskes banken i Frankrig. I Estland mistænkes en række tidligere ansatte i den estiske filial for at have bistået bagmænd med at hvidvaske penge.

Danske Bank fremlægger regnskab i morgen og oplyser til Berlingske, at banken ikke har yderligere kommentarer til sagen.