Estisk politi: Milliarder fra Danske Banks hvidvasksag stammer fra forbrydelser verden over

Myndighedernes efterforskning af Danske Banks hvidvasksag tager nu et stort skridt fremad i Estland, hvor antallet af mistænkte tidligere Danske Bank-ansatte er næsten fordoblet, og pengestrømme for milliarder er blevet forbundet direkte til en række konkrete forbrydelser verden over.

19 tidligere ansatte i Danske Banks nu lukkede afdeling i Tallinn i Estland er omdrejningspunktet i et 160 siders lækket dokument fra den estiske anklager. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en Skype-chat rakte en af Danske Banks estiske medarbejdere i september 2014 ud til en potentiel kunde.

Gennem flere år havde esteren sammen med 18 af sine kolleger hjulpet en lang række udenlandske kunder med at vaske sorte penge hvide og sløre sporene tilbage til de forbrydelser, der lå bag. Det viser et lækket dokument fra den estiske anklager.

Den tirsdag i september var den estiske Danske Bank-medarbejder i godt humør. Vedkommende ville gøre en person med Skype-navnet »Richard-zorge77« opmærksom på en af de mange services, den lille gruppe estiske bankansatte havde at tilbyde.

De var alle ansat i den estiske Danske Bank-filials særlige afdeling, der håndterede de udenlandske kunder, den såkaldte non-resident-portefølje.

»Hør, jeg har et megaforslag. Hvis kontrakterne er svære at lave og ikke særligt flotte. Vi har en udvidet service. Vi laver kontrakter med stempel og underskrift for vores og alle andre banker. Og hvilke som helst andre dokumenter. Prisen er 1.500 euro pr. selskab.«

Et halvt år senere skrev medarbejderen igen til »Richard-zorge77« for at gøre opmærksom på de bankansattes sidegesjæft.

»Hvis der er noget, har vi en kontraktfabrik,« hvortil vedkommende i den anden ende svarede:

»Det husker jeg,« efterfulgt af en smiley.

Skype-samtaler som den er et af flere beviser i den estiske efterforskning af hvidvasksagen i Danske Banks estiske filial. Det fremgår af en omfattende rapport udarbejdet af den estiske anklager Maria Entsik, som den estiske avis Eesti Ekspress er kommet i besiddelse af og har delt med Berlingske og journalistorganisationen OCCRP (Organised Crime and Corruption Reporting Project).

Ifølge materialet, som er en opsummering af, hvad der er dukket op under efterforskningen, er nu i alt 19 tidligere ansatte i den estiske filial af den danske storbank mistænkt for »i fællesskab og på koordineret vis« at have »hvidvasket penge«. De 19 personer har blandt andet undladt at kontrollere pengestrømme og kunder, som hvidvaskreglerne kræver det, for »egen vindings skyld«, fastslår rapporten, der er fra september 2021.

Berlingske er bekendt med de 19 ansattes navne, men har valgt at anonymisere dem, da de endnu ikke er hverken tiltalt eller dømt i sagen.

Otte førforbrydelser

Hidtil har de estiske myndigheders fokus været på ti tidligere Danske Bank-ansatte, men kredsen af personer i politiets søgelys er altså udvidet betragteligt. De 19 omfatter både chefer og menige ansatte i filialens særlige afdeling for udenlandske kunder.

Berlingske har tidligere fået oplyst, at der var ansat omkring 20-30 personer til at betjene non-resident-porteføljen.

Ifølge materialet har efterforskningen, der har kørt siden 2018, desuden slået fast, at pengene »i mange tilfælde oprinder fra strafbare forhold«. Anklagemyndigheden oplister otte konkrete såkaldte førforbrydelser, der blandt andet tæller sager om it-svindel i USA, bedrageri i Iran og Georgien, svindel med cigaretter i USA, og sager om bedrageri og hvidvask i Schweiz.

Det undrer ikke Jakob Dedenroth Bernhoft, hvidvaskekspert og partner hos selskabet FraudReact, at man har fundet frem til en række førforbrydelser.

»Danske Bank har selv udtalt, at der er strømmet 1.500 milliarder i mistænkelige transaktioner gennem filialen, og disse førforbrydelser, der er trevlet op, bekræfter jo den mistanke,« siger han.

I en kommentar fra Danske Banks Philippe Vollot, direktør med det øverste ansvar for compliance og forebyggelse af økonomisk kriminalitet og håndtering af risiko, konstaterer han, at banken – som tidligere udmeldt – har politianmeldt en række tidligere medarbejdere i Estland i forbindelse med bankens undersøgelse af sagen.

»Vi samarbejder fortsat med myndighederne, og vi kan ikke kommentere yderligere. Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask har høj prioritet for Danske Bank, og vi er generelt et helt andet sted nu med hensyn til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet og hvidvask, end da situationen i Estland udviklede sig,« udtaler han skriftligt.

Skypede med kunderne

Hvidvasksagen i Danske Bank er en af nyere tids største erhvervsskandaler. I kølvandet på afsløringer i Berlingske offentliggjorde Danske Bank i 2018 en advokatundersøgelse, der slog fast, at bankens hvidvaskforsvar var totalt kollapset. Samme år trådte Thomas Borgen tilbage som topchef og Ole Andersen som bestyrelsesformand, og Bagmandspolitiet valgte at sigte Danske Bank som virksomhed for brud på hvidvaskloven – en sag, der fortsat efterforskes.

Thomas F. Borgen, den daværende direktør i Danske Bank, efter pressemødet, hvor Danske Bank i Tivolis Kongrescenter offentliggjorde advokatundersøgelsen af filialen i Estland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Det 160 sider lange estiske dokument slår fast, at de estiske medarbejdere ikke blot var vidende om den omfattende hvidvask gennem filialen. Men at de decideret hjalp udenlandske kunder med at føre de dybt suspekte pengestrømme gennem filialen, og at de tjente gode penge på at assistere bagmændene.

Berlingske kunne allerede i efteråret 2020 på baggrund af et læk af fortrolige, estiske efterforskningsdokumenter løfte sløret for det estiske politis teori: At de ansatte ikke blot var blevet snydt af snu kriminelle, men at de hjalp kunderne med at skjule indtjeningen fra lyssky forretninger og personligt nød økonomisk godt af det.

Også dengang fremgik det af materialet, at den lille gruppe af ansatte med ansvaret for nonresident-porteføljen hjalp kunderne med at opbygge knudrede selskabsstrukturer, som de kunne gemme sig bag.

Den udvidede rapport giver nu et endnu dybere indblik i, hvordan de 19 estiske ansatte samarbejdede om at assistere de udenlandske, mistænkelige kunder.

Gennem kryptiske Skype-samtaler kommunikerede de ansatte både med hinanden og med kunder, der ønskede at gøre brug af deres kriminelle services.

»Westway Alliance vil have to kontrakter og to fakturaer, indgående betalinger. Jeg vil sende detaljerne med det samme,« skrev en af de ansatte for eksempel til en af sine kolleger en fredag i august 2015.

Helt overordnet drev de 19 ansatte ifølge anklageren i fællesskab en form for salgsvirksomhed for kriminelle udenlandske kunder, der havde brug for hjælp til at hvidvaske penge, der stammede fra suspekte forretninger.

Herigennem solgte de en lang række ydelser til de kriminelle kunder til en fast aftalt pris. For eksempel kunne kunderne købe fiktive selskaber med en bankkonto, men også en tilhørende stråmand, hvis kunderne ikke selv havde sådan en ved hånden.

Jakob Dedenroth Bernhoft har hele tiden været af den overbevisning, at der måtte have været ansatte i Danske Bank i Estland, som direkte har hjulpet kunder med at hvidvaske penge.

»Men det er endnu grovere, end jeg havde fantasi til at forestille mig, hvis man direkte har haft nogle medarbejdere, der af egen drift har tilbudt kriminelle at hvidvaske gennem filialen,« siger han.

Cigaretter og it-svindel

På grund af den daværende hvidvasklovgivning i Estland har de estiske myndigheder kun begrænset mulighed for at retsforfølge selve banken. I stedet har den estiske efterforskning fokuseret på de tidligere ansatte. Og det er altså denne efterforskning, der nu træder ind i den afgørende fase.

Om – og i givet fald hvornår – de mistænkte bliver sigtet og tiltalt, er uklart, men i en kommentar fra anklager Maria Entsik lyder det, at rigskriminalpolitiet i Estland nu har afsluttet de processuelle skridt i sagen.

Hun gør opmærksom på, at politiet siden indledningen af efterforskningen af de 19 mistænkte medarbejdere har besluttet ikke at retsforfølge fire af dem:

To af dem, fordi der i efterforskningen ikke kunne findes noget hvidvaskelement i deres aktiviteter, og to af dem, fordi de har bidraget væsentligt til afklaring i sagen, lyder det.

»Til dato er et samlet beløb på ti millioner euro i aktiver fra mistænkte og tredjeparter beriget af udbytte fra kriminalitet blevet beslaglagt for at sikre statens konfiskationskrav,« oplyser Maria Entsik desuden.

Selvom det ikke er Danske Bank som institution, der er omdrejningspunkt for mistanken i det lækkede dokument, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, at det alligevel kan få betydning for banken.

»Der har ikke siddet en ledelse i Danmark og på nogen måde støttet op om det her, men det er sket i regi af banken. Jeg mener klart, det kan få en indflydelse på, hvordan man ser sagen, som kører mod selve banken og endnu ikke er afsluttet, og den bøde, der potentielt måtte komme på et tidspunkt.«

Selvom Danske Banks topledelse ikke på »nogen måde har støttet op om« de 19 mistænkte tidligere ansattes mistænkelige bijob, vurderer Jakob Dedenrith Bernhoft, at det alligevel kan få betydning for banken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv).

Som led i efterforskningen af de tidligere ansatte har politiet blandt andet dykket ned i et mindre udvalg af filialens i alt 10.000 mistænkelige kunder i perioden fra 2007 til 2015, hvor porteføljen omsider blev lukket ned efter talrige advarsler om hvidvask.

Resultatet af undersøgelsen er opsigtsvækkende: De 77 kunder, der blev undersøgt, overførte i årevis helt uhindret store og meget mistænkelige beløb gennem mange hundrede konti i Danske Bank Estland. Endnu mere specifikt viste analyserne, at overførsler af samlet mindst ti milliarder kroner gennem de 77 kunders konti kan kædes direkte til konkrete førforbrydelser verden over.

De otte konkrete førforbrydelser, efterforskerne har kunnet kæde de 77 kunder sammen med, spænder over vidt forskellige lande og typer af kriminalitet.

Ifølge anklagerens rapport forsømte de ansatte at føre tilstrækkelig hvidvaskkontrol med de 77 selskaber, der bar navne som Stylemax Company LLP og Goldcraft Universal LLP. I årevis overførte kunderne enorme beløb til og fra andre lige så mistænkelige selskaber – uden at de ansatte i Danske Bank stillede spørgsmål om pengenes oprindelse eller formål, som loven kræver det.

»De (20 mistænkte, red.) kontaktede kunderne og bad dem om dokumenter til både at identificere kunderne og verificere transaktionerne, men kun med det formål at sikre en ordentlig informationsstrøm til Banken, så den ville tillade pengeoverførslerne af mistænkelig oprindelse eller fra kriminel aktivitet. Med øje på deres (de ansattes, red.) egentlige formål blev hvidvaskreglerne med vilje og bevidst ikke overholdt med henblik på personlig berigelse,« konkluderes det blandt andet i materialet.

Nægter sig skyldige

Berlingske har henvendt sig til advokat Martin Hirvoja, der repræsenterer to af de mistænkte i dokumentet. De nægter sig begge skyldige.

Han fortæller, at han og de to klienter er blevet præsenteret for teksten, hvor mistanken mod de 20 tidligere ansatte er rejst, men at der ikke er tale om den fulde efterforskningsrapport.

»Først efter vi modtager efterforskningsrapporten, er det muligt for mig at afgøre, om der er nogle beviser, som kan retfærdiggøre en retssag,« siger han og bekræfter, at der endnu ikke er rejst tiltale.

»Skulle Danske-sagen nogensinde komme for retten, vil den indeholde talrige og afgørende juridiske dilemmaer, der aldrig før er blevet løst i vores retssystem, og som der derfor ikke er præcedens for, især i betragtning af den nye lov om forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme,« fortsætter Martin Hirvoja.

Advokaten henviser til, at der tidligere er blevet lækket dokumenter fra efterforskningen, og at han på vegne af klienterne har fået rettens ord for, at der skal indledes en kriminalefterforskning af lækket, selvom anklagemyndigheden oprindeligt afviste at undersøge det nærmere.

»Ligeledes vil de juridiske konsekvenser af lækagen af ​​Danske-sagen på muligheden for en retfærdig rettergang også blive testet i retten,« siger han.

Eesti Ekspress har desuden fået en kort kommentar fra advokat Andres Simson, der ligeledes repræsenterer to af de mistænkte.

»På dette stadie af sagen er vi endnu ikke i stand til at udtale os om indholdet af mistanken. Forsvareren kan som udgangspunkt først undersøge beviserne efter at have modtaget sagens akter. Jeg kan bekræfte, at min klienter nægter sig skyldige. I betragtning af sagens størrelse kan det tage noget tid for domstolene at foretage juridiske vurderinger,« udtaler han.