Her er detaljerne om anholdelserne i Danske Banks hvidvasksag: »Sandsynligt at antallet af mistænkte vil stige«

Dramatisk udvikling i Danske Banks hvidvasksag: Estiske myndigheder har anholdt ti tidligere ansatte i den estiske filial – blandt andet for at have ignoreret hvidvaskreglerne og modtaget bestikkelse. Samtidig breder sagen sig til Georgien.

På et pressemøde i Tallinn onsdag oplyste den estiske anklagemyndighed, at ti personer er blevet anholdt i Danske Banks hvidvasksag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tairo Lutter, Postimees

Sagen om hvidvask i Danske Bank tog onsdag en markant drejning, da den estiske anklagemyndighed slog til med en stribe anholdelser efter mere end et års efterforskning.

På et pressemøde i Tallinn onsdag formiddag bekræftede den estiske anklagemyndighed, at ti personer – alle estiske statsborgere – er anholdt i sagen. Seks blev anholdt tirsdag, mens de sidste fire blev anholdt onsdag morgen.

»De er under mistanke for at have assisteret kunder med at overføre suspekte beløb gennem banken på systematisk og koordineret vis,« fremgår det af en skriftlig erklæring fra den estiske anklagemyndighed.

»Omfanget og mønstrene i disse transaktioner og manglen på informationer om transaktionerne indikerer, at pengenes oprindelse er tvivlsom,« skriver anklagemyndigheden.

Forventer flere anholdte

Ifølge statsanklager Marek Vahing viser efterforskningen, at de pågældende tydeligt har ignoreret hvidvaskreglerne, der pålægger banker at kontrollere kunder og transaktioner for tegn på hvidvask.

De anholdte arbejdede blandt andet som kunderådgivere med ansvar for at servicere og føre tilsyn med en række af de mistænkelige klienter i afdelingen for nonresident clients, altså udenlandske kunder. Desuden er en chef på mellemniveau i den estiske filial blandt de anholdte, bekræftede myndighederne ved pressemødet.

»Det er ret sandsynligt, at antallet af mistænkte vil stige,« siger Marek Vahing.

»De forholdsregler, der skulle forhindre hvidvask i banken, var kun en ren formalitet og blev ikke fulgt. Der er grund til at tro, at de mistænkte ansattes aktiviteter var kendt og accepteret i hele nonresidents-afdelingen,« skriver anklagemyndigheden i pressemeddelelsen.

I august fortalte den estiske anklager Marek Vahing om efterforskningen af hvidvask i Danske Bank i et interview med Berlingske. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Både i pressemeddelelsen og på pressemødet lagde anklagemyndigheden vægt på, at de anholdte mistænkes for at have »koordineret« de kriminelle aktiviteter, hvilket kan vise sig at være en afgørende detalje. Kan det således fastslås, at de pågældende agerede som en del af et decideret kriminelt netværk, er forældelsesfristen for de illegale forhold betydeligt længere – og strafferammen højere.

Af meddelelsen fra de estiske myndigheder fremgår det også, at man har beslaglagt værdier for en million euro – 7,5 mio. kroner – i forbindelse med efterforskningen af sagen.

»Der er tale om værdier, som den pågældende tidligere bankansatte kom i besiddelse af gennem kriminelle aktiviteter,« fremgår det af meddelelsen.

Mistanke om bestikkelse

På pressemødet kom det ligeledes frem, at en af de ti desuden er mistænkt for at have modtaget bestikkelse fra mulige bagmænd, og yderligere en person er mistænkt for at have assisteret med bestikkelsen, skriver Reuters.

Skandalen om hvidvask for milliarder gennem Danske Bank kulminerede i september, da Danske Bank fremlagde sin egen advokatundersøgelse. Den viste, at 15.000 udenlandske kunder i den estiske filial gennem en årrække havde kanaliseret 1.500 mia. kroner gennem Danske Bank. Heraf var en »stor del« ifølge advokatundersøgelsen mistænkelig.

Sagen er dog fortsat fyldt med ubesvarede spørgsmål. Berlingske har kunnet afdække, hvordan regimet i Aserbajdsjan og den russiske efterretningstjeneste angiveligt stod bag nogle af selskaberne. Men det er fortsat uklart, hvem størstedelen af bagmændene var, og hvor deres penge kom fra og endte.

Forbindelse til Georgien

Foreløbig viser myndighedernes efterforskning dog enkelte overraskende nye detaljer: Nemlig at pengestrømmene angiveligt også har forbindelse til forbrydelser begået i Georgien, skriver Reuters.

»Estland var primært et transitland i dette hvidvasksetup. Det er først i næste fase af dette intensive internationale samarbejde, at vi forhåbentligt kan få mulighed for at opspore de egentlige bagmænd og fastslå, hvor pengene blev deponeret. De ti tidligere ansatte lod de kriminelle penge blive hvidvasket, men var åbenlyst ikke de egentlige bagmænd,« siger Aivar Alavere, chefen for det estiske kriminalpoliti.

Allerede i september politianmeldte Danske Bank som led i bankens egen advokatundersøgelse otte tidligere ansatte i Estland. Også William Browder, stifteren af investeringsfirmaet Hermitage Capital, der tidligere er blevet udsat for omfattende svindel i Rusland, har politianmeldt 26 ansatte i kølvandet på Berlingskes dækning.

Ifølge Berlingskes oplysninger fandt man i Danske Banks egen advokatundersøgelse af sagen blandt andet indikationer på, at flere af de otte tidligere ansatte har haft mistænkeligt nære forbindelser til visse kunder, og at de ansatte løbende har indsat store og mistænkelige kontantbeløb på deres egne konti i Danske Bank.

Penge, som de bankansatte altså – ifølge mistanken – skulle have modtaget fra nogle af de mistænkelige kunder i afdelingen mod til gengæld at se gennem fingre med hvidvaskreglerne.

»Undersøgelsen har også ført til anmeldelse til det estiske politi af otte tidligere medarbejdere, hvor undersøgelsen har identificeret mistænkelig adfærd af en sådan karakter, at det må anses for sandsynligt, at der er begået kriminelle handlinger,« fremgår det af advokatrapporten.

Berlingskes undersøgelse af en række tidligere ansatte, der arbejdede som almindelige kunderådgivere i den estiske filial, viser, hvordan de pågældende i dag ejer en række europæiske selskaber med store investeringer i luksusejendomme verden over.

Danske Bank kan ikke kommentere de nye oplysninger i detaljer.

»Vi ved ikke mere, end der står i medierne. Som vi tidligere har sagt, har vi politianmeldt otte tidligere medarbejdere i Estland i forbindelse med vores undersøgelser af sagen. Vi kan ikke kommentere enkeltpersoner og kan ikke bekræfte, om der er tale om disse otte personer. Det er op til politiet at efterforske sagen. Vi har kun én interesse, og det er at komme til bunds i sagen, og vi samarbejder derfor fortsat med alle relevante myndigheder og står selvfølgelig til rådighed for efterforskningen,« oplyser pressechef Kenni Leth fra Danske Bank i en skriftlig kommentar.

De estiske myndigheder skriver, at de har været i tæt kontakt med de amerikanske myndigheder i efterforskningen. Også det danske Bagmandspoliti  – SØIK – efterforsker sagen. Her har man foreløbigt sigtet Danske Bank som juridisk enhed for overtrædelse af hvidvaskloven. Om politiets efterforskning kan danne grundlag for at sigte ledelsen i Danske Bank i Danmark er endnu helt uklart.