Elon Musks dramatiske møde med det nordiske arbejdsmarked, bandekriminalitetens trussel mod den svenske økonomi og et opsigtsvækkende hemmeligt møde under finanskrisen. Det er blot nogle af historierne i den faste gennemflyvning i erhvervsmedierne her på Berlingske.
Kære læser,
Det er blevet tirsdag eftermiddag og tid til en Business-update her fra Berlingskes erhvervsredaktion.
I dagens overblik kommer vi vidt omkring, men vi begynder herhjemme.
For vores kolleger på Dagbladet Børsen har læst en ny bog, der belyser et mørklagt – og kritiseret – kapitel af den danske håndtering af finanskrisen.
God læselyst!
I ny bog løftes sløret bag mystisk milliardbeslutning under finanskrisen
Trods kulegravninger af både medier og Rigsrevisionen har det ikke været muligt at til bunds i, hvordan det skete, at Nationalbanken udstedte omkring 30 milliarder kroner mere end planlagt i 30-årige statsobligationer under finanskrisen.
En beslutning der endte med at koste statskassen et ekstra milliardbeløb i årlige renter frem mod 2039, da salg af statsobligationer er en de facto-gældsætning af staten.
Men i en ny bog skrevet af ATPs tidligere kommunikationschef Svend Aagaard Nielsen fortæller den tidligere ATP- og nationalbankdirektør Lars Rohde nu, hvordan det gik til.
Forhistorien er kort fortalt, at da verdensøkonomien var skubbet ud på kanten af kollaps under finanskrisen, godkendte daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i 2008 danmarkshistoriens største udstedelse af 30-årige statsobligationer for 90 milliarder kroner, der ifølge forklaringerne alene havde til hensigt at styrke den danske krone under krisen.
Men som Berlingske også tidligere har beskrevet, mente statens vagthund, at kæden hoppede af for en tredjedel af milliardbeløbet, som simpelthen manglede »saglig« begrundelse, mens der slet ikke var dokumenteret en begrundelse for ti af milliarderne.
Nu forlyder det så, at idéen om de ekstra milliardudstedelser er groet i alle danskernes pensionskæmpe ATPs baghave.
For på Dagbladet Børsen har man læst den nye bog, og her forklarer Lars Rohde, at ATP fik sat et hemmeligt møde op – uden om de ellers lovpligtige notatregler – i Finansministeriet med Lars Løkke Rasmussen og departementschef Christian Kettel Thomsen (der senere overtog Lars Rohdes job som nationalbankdirektør).
Lars Rohde var nemlig frustreret over, at ATP kun fik fingrene i under halvdelen af de første udstedte 60 milliarder kroner af statsobligationer, fordi andre investorer havde budt en bedre pris.
Efter mødet skulle Finansministeriet så have fået overbevist Nationalbanken om at udstede de ekstra milliarder i obligationer, som ATP kunne købe.
»De berømte telefonnotater, man burde have taget, dem havde vi ikke tid til at tage. Det tror jeg, gjaldt hele vejen rundt. Vi havde travlt med at redde kongeriget. Det håber jeg, der vil være en forståelse for,« udtaler Lars Rohde blandt andet i bogen ifølge Børsen.
Ellers bliver der i medierne skrevet om:
Kreditvurderingsfirmaet Moody's har tirsdag nedjusteret Kinas kreditvurdering – altså betalingsevne – til negativ, skriver Financial Times. Det sker med en henvisning til stigende risici for vedvarende lav økonomisk vækst samt en potentiel dyb krise på ejendomsmarkedet.
Ifølge Moody's vil regeringen og de statslige virksomheder sandsynligvis være nødt til at yde mere økonomisk støtte i svage regioner i landet, der allerede står med en gældskrise på hænderne. Kinas finansministerium fastholder, at landets langsigtede økonomi på længere sigt ser sund ud.
Vi bliver i Financial Times. Til mediet siger Sveriges centralbankchef, Erik Thedéen, nemlig, at Sveriges omfattende problemer med bandekriminalitet truer landets langsigtede økonomiske vækst. Han mener, at landet nyder godt af omverdenens høje tillid til landets institutioner, der fungere som en »buffer«, men at denne kan udfordres, hvis ikke bandevolden håndteres.
Den svenske regering har allerede sendt militæret på gaden for at bekæmpe problemet, hvilket Thedéen fremhæver som et positivt træk. Hans advarsel kommer, mens landet står i en stram økonomistyring, hvor inflationen er høj, hvorfor centralbanken også forventer høje renter i lang tid endnu.
Sidste sommer lagde dagligvarekoncernen Coop sag an mod kunstneren Love Party for at krænke kædens ophavsrettigheder. Love Party havde nemlig lavet en plakat med Irma-pigen med en cigaret i munden og en graffitidåse i hånden. Og efter måneders juridisk strid har Coop nu fået medhold ved Sø- og Handelsretten, skriver Finans.
Samtidig har retten nedlagt forbud mod, at Love Party og hans virksomhed, Art Gallery Pusher, må reproducere figuren på plakater, tekstiler og lignende. Udover forbuddet skal Art Gallery Pusher også tilbagekalde alle produkter med Irma-pigen og dække sagsomkostningerne på 200.000 kroner.
A: Analyse: Norske boligpriser holder stand. Men er det en stakket frist?
»Norges Bank har sat renten op fra nul til 4,25 procent på kort tid, men alligevel viser boligpriserne stor modstandskraft. Det er dog ikke sikkert, at det varer ved. Norges Bank kan i næste uge sætte retningen for boligmarkedet i 2024,« skriver Berlingkes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie.
B: Forsker giver bud på, hvem der vinder dansk-svensk Tesla-konflikt: De kommer til at »spise elefanten i små bidder«
3F i Danmark går nu ind i konflikten med Tesla. Men hvem ender med at trække sig sejrrigt ud? Det giver arbejdsmarkedsforsker nu sit bud på.
C: Europa har ikke sikret sig materialer til elbilbatterier
Bilproducenter i EU og Storbritannien har kun 16 procent af den nødvendige litium, kobolt og nikkel i hus til at kunne producere alle de elbiler, som de forventer at skulle sælge i 2030, viser ny rapport.
Det var alt, denne update havde at byde på. Tak fordi du læste med.
Vh. Emil Bo Rask, journalist på Berlingske Business.
