Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
God eftermiddag og velkommen til en business-update på en dag, der formentlig står i fodboldens tegn for mange i kongeriget.
Men der sker også andre ting, og her er et koncentreret overblik over de vigtigste økonomi- og erhvervsnyheder lige nu.
Vi begynder i den negative afdeling for boligejere, går videre med gode nyheder til de rejselystne og slutter som altid af med en af de skæve.
#1 – Massive prisnedslag på ejerlejligheder presser sælgere
Børsen har taget temperaturen på markedet for ejerlejligheder. Det ser sort ud for sælgerne og lysere ud for køberne.
Ifølge avisen er antallet af nedsættelser af priser på ejerlejligheder til salg det højeste, der nogensinde er registreret. Og det er lidt af en katastrofe for Rasmus Kristensen Ekelund, som avisen har talt med. Han er nemlig i færd med at sælge med et tab, efter at han har sat prisen ned.
Han købte i sommeren 2021 en lille lejlighed i Rantzausgade på Nørrebro i København for 950.000 kroner Den blev sat til salg i maj 2022 for 998.000 kroner og efterfølgende sat ned til 898.000 kroner. Men den er endnu ikke solgt, og inklusive udgifter til ejendomsmægler og et eventuelt yderligere prisnedslag står Rasmus Kristensen Ekelund til et samlet tab.
Han er ikke alene. Tal fra Boligsiden viser, at 48 procent af de ejerlejligheder, der var til salg i København i oktober, sælges til nedsat pris i forhold til den oprindelige udbudspris. Det er den største andel siden januar 2011.
#2 – Flybilletter er historisk billige
Så er der bedre nyheder til de rejselystne. De kan nemlig komme historisk billigt ud at flyve, skriver TV 2. Faktisk er afgange fra København til destinationer i Europa i uge fire ikke set billigere i rejseportalen Travelmarkets tal, som går tilbage til 2010.
Priserne ligger dermed under niveauet, inden coronapandemien ramte. Og det skyldes ifølge Jacob Pedersen, luftfartsanalytiker i Sydbank, at flyselskaberne øger deres aktiviteter.
»Vi har haft en sommer med meget høj rejselyst og derfor også meget høje billetpriser, og flyselskaberne er i gang med at løfte deres aktiviteter til et niveau som før corona, siger han og påpeger, at billetpriserne fortsat vil være i den høje ende i højsæsonen, mens flyselskaberne er nødt til at sænke priserne uden for ferieperioderne.
#3 – Trods kritik, handler danske virksomheder på livet løs i Qatar
DR byder ind på dagens nyhedsudvalg med historien om, at danske virksomheder sidste år eksporterede for næsten en milliard kroner til Qatar, mens fodboldspillerne ved VM i landet samtidig har været udsat for kritik fra flere sider for at stille op ved slutrunden.
En række danske virksomheder har desuden bidraget til, at der kan spilles VM i golfstaten, fordi de har været involveret i opbygning af infrastruktur og stadioner op til slutrunden.
Det er helt lovligt at handle med Qatar, men det kræver grundigt forarbejde af virksomheden, hvis de vil leve op til FNs retningslinjer for samfundsansvar, som mange danske virksomheder har tilsluttet sig.
#4 – Danske Bank låner milliarder ud til kontroversielt olieprojekt
Finans løfter sløret for, at Danske Bank har investeringer og udlån for milliarder af kroner til selskaber, som står bag det, der kan blive verdens nordligste oliefelt i Barentshavet. Det fremgår af en ny rapport fra en række ngo’er, der har kortlagt, hvordan nordiske banker finansierer fossile selskaber.
»Det er et helt vildt stort olieprojekt, som Danske Bank er med til at finansiere med milliarder af kroner i et meget sart naturområde,« siger Eigil Johannisson, klimapolitisk medarbejder hos Mellemfolkeligt Samvirke, der står bag rapporten sammen med internationale ngo’er som BankTrack og Profundo.
Ifølge Finans er Danske Bank officielt mod olieprojekter i de sårbare arktiske områder.
Tre uundværlige fra Berlingske Business:
Du har måske set dem, mens du har læst Berlingske i dag, men er tre historier fra Berlingske Business, som vi synes, at du skal læse.
A: Uligheden sætter rekord – de fattigste har dog aldrig været rigere
Læs Kalle Kehlets historie her
B: Datatilsynet varsler forbud mod tvangsaflevering af kvitteringer
Læs Thomas Breinstrups artikel her
C: Det er en umulig opgave at være elbilejer: »Branchen svigter sine kunder«
Læs Maria Outzes historie her
Dagens skæve
Endelig er der interessante tal fra vores alle sammens talbank, Danmarks Statistik: Der er en enorm forskel på, hvad danske boligejere betaler i skat på deres grunde – den såkaldte grundskyld.
Med venlig hilsen,
Povl Dengsøe, dagens updateredaktør