Business-overblik: Pengemaskinen snurrer igen – testkrav får millionerne til at rulle ind

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Regionerne har i alene december betalt en milliard kroner for udførelsen af de mange kviktest, som er med til at standse udbredelsen af coronavirus. Arkivfoto: Mathias Svold Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen og velkommen til torsdagens overblik fra Berlingske Business. Vi har som altid været tidligt oppe for at lure morgendagens vigtige historier fra erhvervslivet.

I dag skal vi høre om noget så forskelligt som frygt for mangel på  intensivsygeplejersker i tilfælde af en ny pandemi og en ny lånetype, der vinder hastigt frem. Desuden om, hvordan der alene i december er brugt en milliard kroner på kviktest. Men først vender vi nogle af konsekvenserne af de eksplosive el- og gaspriser.

Energipriser koster den producerende industri 5,3 milliarder

Carlsberg, Danish Crown, Novo Nordisk, Arla Foods og andre virksomheder i den producerende danske industri mærker i den grad til de rekordhøje el- og gaspriser.

Det skriver Finans på baggrund af helt nye beregninger fra brancheorganisationen DI Energi.

5,3 milliarder kroner lyder ekstraregningen på for det forgangne år til den del af dansk erhvervsliv, som producerer varer. Ifølge Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi, er den fordelt på 3,6 milliarder kroner for el og 1,7 milliarder kroner for gas.

I alt skønner DI Energi, at den totale ekstraregning til samtlige danske virksomheder løber op i 9,5 milliarder kroner for det forgange år.

En af de hårdest ramte er Arla Foods, der er Danmarks største gasforbruger. Her fortæller Peter Engelbrektsen, der er indkøbsansvarlig for energi, at mejerikoncernen tidligere har risikoafdækket, men de seneste fire år har købt gas på spotmarkedet.

Sidste år oplevede gaspriserne lige knap en femdobling, hvilket har kostet Arla »ganske betydelige beløb«.

»Prisstigningerne er kommet så hurtigt, at vi ikke i indkøbsafdelingen har kunnet gøre meget for at dække os ind, da de fastpriskontrakter, som vi kan købe for fremtidige leveringer, bevæger sig med markedet. Men vi har en risikoafdækning på omkring 20 procent af prisen igennem finansafdelingen, som blandt andet står for vores valuta- og rentestyring,« fortæller Peter Engelbrektsen til Finans.

Sygehuse frygter mangel på intensivsygeplejersker

I tilfælde af en ny pandemi er det hverken respiratorer eller værnemidler, der betyder mest for udfaldet. Den begrænsende faktor er intensivsygeplejersker.

Det vurderer Joachim Hoffmann-Petersen, overlæge på intensiv- og anæstesiafdelingen på Svendborg Sygehus, over for Børsen.

»Der vil komme nye pandemier, men jeg tror, vi har lært så meget om indkøb af maskiner og værnemidler, at det ikke bliver et problem igen. Den begrænsende faktor er intensivsygeplejersker. Om vi har nok af dem til at kunne opskalere til det antal intensivsengepladser, der kan blive brug for under en ny pandemi,« siger han til avisen.

Flere steder i landet forbereder man sig på, at en ny pandemi kan ramme. Også på Rigshospitalet har man fokus på behovet for intensivsygeplejersker. Her påpeger Rasmus Møgelvang, der er lægefaglig vicedirektør, at de kun kan øge antallet af intensivsenge, hvis de har de fornødne fysiske rammer, det rette apparatur og personale.

På Svendborg Sygehus mener Joachim Hoffmann-Petersen, at der bør uddannes flere intensivsygeplejersker, der laver noget andet til hverdag, men som kan aktiveres i tilfælde af en pandemi eller personalemangel. Han erkender, at det er dyrt, men en større nedlukning som følge af for få intensivsengepladser vil være langt dyrere, mener han.

Pengemaskinen snurrer igen: Testkrav får millionerne til at rulle ind

Kravene om friske coronatest har fået pengemaskinen til at snurre igen hos de tre udbydere af kviktest.

Alene i december har de tre kviktestudbydere – Falck, Copenhagen Contractors og Carelink – sendt regninger for deres arbejde til det offentlige for en milliard kroner, skriver Børsen.

Siden december 2020 og et år frem har testindsatsen samlet kostet 6,4 milliarder kroner. Samlet er der ifølge Statens Serum Institut udført 54,8 millioner kviktest.

Falck har i alt modtaget mere end 3,1 milliarder kroner på lidt over et år har tidligere kaldt det den bedste forretning nogensinde, men sundhedsøkonom Jakob Kjellberg mener ikke, at kviktestleverandørerne har taget sig for godt betalt for opgaven.

Nyt lån bliver revet ned ad hylderne – men de mulige konsekvenser deler vandene

Muligheden for at kombinere fast rente med op til 30 afdragsfrie år er noget, rigtig mange boligejere har taget til sig det seneste år

Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark (RD).

Her udgør lån med 30 års afdragsfrihed allerede 15 procent af realkreditselskabets samlede udlån til boligejerne.

I Berlingske kalder cheføkonomen det »et bemærkelsesværdigt skift i danskernes valg af realkreditlån«.

»Store boligformuer, ønske om større tryghed omkring afdragsfrihed samt øget efterspørgsel efter mere fleksibilitet i boligøkonomien er vigtige forklaringer på denne udvikling,« påpeger Christian Hilligsøe Heinig.

Som udgangspunkt kan man nemlig løbende vælge afdragsfriheden til og fra mod et gebyr på typisk 1.000 kroner pr. gang hos RD, Totalkredit og Jyske Bank, mens Nordea Kredits variant er lidt mindre fleksibel.

Emnet har været en varm kartoffel i det forgangne år, da regeringens finansielle vagthund i form af Det Systemiske Risikoråd i juni 2021 kom med en henstilling om et indgreb.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen holder øje med i dag:

  • Regnskabssæsonen vil langsomt gå i gang denne uge, og min forventning er, at indtjeningen bliver bedre, end analytikerne har penslet ind. Det er godt nyt for det fortsatte aktieopsving. Traditionen tro er det de amerikanske banker, som sætter gang i festen, og så alligevel ikke helt. Delta Air Lines aflægger nemlig regnskab i dag. Luftfartsaktierne har været nogle af vinderne i årets tidlige handel, og det bliver interessant at følge Deltas kommentar til blandt andet stigende brændstofpriser og rejseaktiviteten i fjerde kvartal.
  • I dag udgives data for producentpriserne (PPI). Inflationstallet, der kom i denne uge, viste den største stigning i 40 år. Et højt PPI-tal vil være endnu et tegn til den amerikanske centralbank om, at renterne skal hæves. Økonomerne forventer en stigning på 0,4 procent over december måned, sammenlignet med en 0,8 procent stigning i november.
  • Et andet vigtigt makrotal bliver antallet af ansøgere om arbejdsløshedsunderstøttelse. Arbejdsmarkedet er ud over inflationen den anden udvikling, som centralbankerne holder øje med. Her forventes et fald til 205.000 for ugen, der endte 8. januar.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

  • Dow Jones: +0,11 procent
  • S&P 500: +0,28 procent
  • Nasdaq: +0,23 procent

Asien – indeks torsdag kl. 06.20

  • Japan Nikkei: -0,76 procent
  • Hongkong Hang Seng: -0,08 procent
  • Kina CSI: -0,50 procent