Kan en arving sagsøge en anden arving, der får ændret testamente under »uldne« forhold?

I denne uges brevkasse bliver der spurgt, om man kan sagsøge en anden arving, som har fået oprettet et vidnetestamente, der tilgodeser denne arving fremfor de andre.

I denne uges brevkasse bliver der spurgt, om man kan sagsøge en anden arving, som har fået oprettet et vidnetestamente, der tilgodeser denne arving fremfor de andre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen Ritzau/Scanpix

Kære brevkasse

Jeg har et spørgsmål vedrørende et vidnetestamente, som mine forældre oprettede for et par år siden.

Mine forældre havde oprindelig oprettet et fælles gensidigt testamente i 2008 i henhold til hvilket, mine børn og min søsters barn skulle arve mest muligt, når længstlevende af forældrene var afgået ved døden.

For et par år siden oprettede mine forældre så et vidnetestamente, hvor de ændrede det oprettede notartestamente fra 2008 således, at nu kun et af børnebørnene skal arve så meget som muligt, og alle andre alene skal have deres tvangsarv.

Jeg oplyser, at der er noget uldent ved oprettelsen af vidnetestamentet, idet den arving – min søsters barn, der nu skal begunstiges mest muligt – har fået oprettet vidnetestamentet hos en advokat, som fralægger sig ethvert ansvar vedrørende omstændighederne omkring vidnetestamentets oprettelse.

Advokaten var således ikke til stede, da mine forældre underskrev, og advokaten har aldrig set mine forældre.

De personer, der har underskrevet vidnetestamentet, er alene arvingens gode venner, hvilket jeg mener får en vis betydning, idet mine forældre var stærkt svækkede på oprettelsestidspunktet af vidnetestamentet, min mor aldeles dement og min far næsten det samme.

Der er en lægelig udtalelse vedrørende min mors psykiske tilstand kort før oprettelsestidspunktet af testamentet, der godtgør, at min mor ikke var/eller vil være i stand til at råde selv over sine økonomiske forhold. Hun blev kort tid efter beskikket en værge.

Min far døde herefter for et års tid siden, og min mor har været tvunget til at skifte boet efter min far, idet hun blev nægtet af skifteretten at hensidde i uskiftet bo, fordi hun ikke aner, hvad et uskiftet bo er, og hvad konsekvenserne af dette indebærer. Værgen anbefalede tillige, at boet blev skiftet.

Jeg/mine børn har tænkt at sagsøge den arving, som har fået oprettet vidnetestamentet, men har så af en person i vores omgangskreds, der har juridisk uddannelse, fået oplyst, at der måske kan være et spørgsmål om retlig interesse, idet min mor jo ikke er død endnu.

Jeg forstår ikke helt, hvad dette betyder, idet det er fuldstændig åbenbart, at min mor ikke er i stand til at lave testamente mere.

Mit spørgsmål går altså på, om det er muligt at sagsøge den arving, der er blevet tilgodeset mest muligt, således at testamentet bliver erklæret ugyldigt, eller om man skal vente med at komme med denne indsigelse, til min mor engang er afgået ved døden.

Det sidste ville være noget håbløst, idet forholdene omkring oprettelsen af vidnetestamentet så først kommer for en dag langt ude i fremtiden, og således bliver svækket af, at ingen kan huske noget som helst om omstændighederne ved oprettelsen af vidnetestamentet.

Med venlig hilsen

K.N.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du spørger, om du kan sagsøge »den arving, som har fået oprettet vidnetestamentet.« Jeg forstår det sådan, at det er dine forældre, der har underskrevet vidnetestamentet, hvorved 2008-testamentet blev kaldt tilbage.

Det vil jeg ikke anbefale. Jeg er enig i det råd, du har fået om, at du ikke har nogen retlig interesse, og jeg mener, en sag anlagt på det omtalte grundlag vil blive afvist af retten.

Når din mor en dag ikke lever længere, så vil I som livsarvinger blive indkaldt til drøftelse af arvens fordeling, og på det tidspunkt kan du gøre gældende, at testamentet bør tilsidesættes. På grundlag af det, du skriver, mener jeg, at vidnetestamentet vil blive tilsidesat, hvis der på det tidspunkt gøres indsigelse.

Det er der flere grunde til.

For det første forstår jeg på dig, at det vil kunne godtgøres, at din mor på tidspunktet for oprettelsen af vidnetestamentet ikke var testamentshabil. Hvis testatorerne – din mor - ikke var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente, så medfører det ugyldighed. Det følger af arvelovens § 74.

Arveloven stiller også krav til testamentsvidner. Det følger af arvelovens § 64, at en person, som den pågældende ved testamentets oprettelse har en sådan tilknytning til, at testamentsvidnet har haft en særlig interesse i begunstigelsen, eller hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om den pågældendes habilitet, så kan testamentet tilsidesættes. Det sker en hel del gange hvert år. Hvis vidnerne er gode venner med den begunstigede, så er der gode muligheder for at få tilsidesat testamentet som ugyldigt. I den forbindelse vejer det tungt, at det følger af arvelovens § 71, at den, der vil påberåbe sig testamentet, skal bevise, at testamentet er gyldigt oprettet. Det bliver ingen let opgave for vedkommende.

Fra retspraksis kan jeg nævne en nyere dom (TfA 2016.379): A og M, der havde tre børn, oprettede i 1994 og senere igen i 2009 et notartestamente, hvorefter friarven skulle fordeles med 1/3 til hver af to af børnene, mens den sidste 1/3 skulle fordeles ligeligt mellem fire nærmere angivne børnebørn. Fordelingen var bl.a. begrundet med, at det tredje barn, D, havde modtaget meget store pengegaver fra forældrene. Efter Ms død i 2010 sad A i uskiftet bo. Under et hospitalsophold i 2014 underskrev A, der da var 85 år, et vidnetestamente til fordel for D. A døde fire dage herefter. Vidnetestamentet ansås for ugyldigt, idet D ikke havde løftet bevisbyrden for, at A på tidspunktet for oprettelsen af vidnetestamentet var i stand til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele, jf. arvelovens § 71, jf. § 64 og § 74.

Med dit kendskab til sagen har du jo mulighed for at foretage en bevissikring. Du kan også overveje at tage kontakt til den arving, som har fået oprettet vidnetestamentet. Forklar, at du gerne vil drøfte det og gør opmærksom på din stilling. Forsøg om I kan finde en løsning og hvis ikke, så må du gemme din dokumentation. Desværre er din mor jo – som jeg læser din mail – ude af stand til at bidrage, men måske findes der fortolkningsbidrag, som din mors værge måske vil give dig adgang til. Du kan drøfte forholdet med værgen, som måske hos din mors advokat kan få nærmere information om, hvad der er foregået. Måske findes der fortolkningsbidrag her, som værgen kan få adgang til.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk