Ritt Bjerregaard forbinder to dufte med sin mormors lejlighed: Grydestegt kylling med laurbærblade som var duften af søndag, og så den kamfercreme, som hendes mormor altid smurte sine ben med.
Københavns overborgmester er vokset op på Vesterbro i København, hvor også hendes mormor boede. Og Ritt Bjerregaard var ikke ret gammel, før hun selv fik lov til at gå på besøg hos mormoderen i Godsbanegade.
»Hun boede i en toværelses lejlighed med et lille toilet i gangen. I første omgang boede hun på 4. sal, og det var hun rigtig glad for, for der var dejligt lyst, men da hun blev gammel byttede hun og flyttede ind i en fuldstændig identisk lejlighed på 2. sal, fordi hun havde svært ved at klare trapperne. Udenfor havde hun en stærekasse, og hvis der ikke kom stære, boede der nogle gråspurve, som hun lagde brød til uden for vinduet. Hun fyrede med koks i kakkelovnen, og de skulle hentes på loftet, og jeg var ikke ret glad for at gå derop, men jeg gjorde det jo alligevel. Jeg havde det rigtig godt med min mormor, og jeg kunne slet ikke blive træt af at høre hende fortælle. Hun var kommet ud og tjene, da hun kun var 12 år gammel, og jeg syntes jo, at det måtte have været forfærdeligt for hende. Selv syntes hun, at hun aldrig havde haft det så godt, som da hun blev gammel og fik sin folkepension og en lille pension fra min morfar, som jeg aldrig har kendt. Min mormor havde det sådan, at når hun kunne gå ned og købe sig et stykke laks og koge til middag, at så kunne man næsten ikke forstille at blive rigere.«
Ritt og mormoderen spillede meget kort, og når mormoderens søster kom på besøg tog de alle tre ofte på tur.
»Så smurte de madpakker, og så tog vi med toget til Dyrehaven eller til Frederiksdal. En gang om året var vi i Tivoli, hvor vi også havde madpakker med, og så fik vi et glas mælk til maden i mælkeriet, som ikke findes længere.«
Da Ritt Bjerregaard flyttede hjemmefra, var det i første omgang til et værelse, hvor hun også skulle hjælpe til med det huslige.
»Men det kunne jeg ikke finde ud af, så jeg flyttede hjem til min mormor, mens jeg gik på lærerseminariet. Jeg sov på en sovesofa i stuen, som var tæt pakket med tunge møbler, så man skulle kante sig frem. Min mormor havde en stor lænestol med blomstret betræk stående i hjørnet og en skammel, som hun kunne sætte fødderne op på, og der sad hun og læste eller strikkede og hæklede. Siden hen fik hun fjernsyn, men det var efter, at jeg var flyttet, for ellers kunne det godt have været et problem, for jeg sad jo ofte om aftenen og forberedte mig til seminariet. Min mormor lavede altid bøf, dagen før jeg skulle op til eksamen, for jeg skulle have noget at styrke mig på. Og så fik jeg også et glas rødvin, for rødvin var godt for blodet, mente hun.«
Som nyuddannet lærer flyttede Ritt Bjerregaard til Fyn. Få år senere blev hendes mormor syg og kom på plejehjem samtidig med, at Ritt Bjerregaard i 1971 blev valgt ind i Folketinget.
»Min mormor spurgte, om ikke jeg ville flytte ind i hendes lejlighed. Det ville jeg gerne, og det blev hun meget glad for. Hun havde selvfølgelig en drøm om at blive rask og flytte hjem igen, og når jeg besøgte hende på plejehjemmet, kunne jeg fortælle hende om, hvordan det stod til hjemme i lejligheden. Da min mormor døde, flyttede jeg kort tid efter fra Godsbanegade. Da var jeg 34-35 år gammel, og siden har kvarteret ændret sig og er blevet meget mere smart, hvilket det absolut ikke var, da jeg kom og boede der.«
