Sådan fik de flyttet naturen med indenfor

Jette White har indrettet sit smukke fredede hus ved vandet med arvestykker, rejsefund og masser af historier, som tilsammen giver en harmonisk oplevelse af ro.

Stue og spisestue går sammen i ét, og tæppet, der samler spiseafdelingen, er fundet på en messe. Spisebordet og stolene er arvestykker fra Jette Whites forældre, mens den smukke trædragkiste er mandens svendestykke, fra da han skiftede spor som ca. 50-årig. Over spisebordet giver en samling af kobberlamper fra Nud Collection et behageligt lys, som kan skrues op og ned med lysdæmperen. De er med vilje hængt i de fritlagte bjælker, så ledningerne hænger ned og er snoet, da de er en del af lampen. Og så kan de hurtigt flyttes, hvis der er flere om bordet og det skal rykkes. Fold sammen
Læs mere