Men hvor Ellis så åbenlyst brugte volden i et kulturkritisk perspektiv, da er det alt andet end klart, hvorfor Grimm trækker os igennem sølet.
I en novelle som »Feltmadrasser« (om piger, der boller med indvandrerdrenge), finder man anstrøg af et med Ellis lignende forsøg på at skabe en afvisende læserrespons, idet man nærmest tvinges til at lægge afstand til den politisk meget ukorrekte 3. personfortæller. Men det er desværre den eneste novelle, der fungerer bare minimalt.
Resten er noget rod, som med sin blanding af en pornografisk ekshibitionisme, skift mellem personer og plotretning, samt dulgte antydninger virker mere pubertær end litterær. Grimm redder sig to stjerner, fordi det faktisk ser ud til, at han kan skrive. Lad os håbe, han snart finder noget at skrive om.
