»Som roden er, sådan bliver grenen også, siger vi her i Sápmi«.
Ordene falder et sted i Maren Uthaugs »Og sådan blev det«. Forfatteren har hidtil gjort sig bemærket som tegner, ikke mindst i Politiken, og måske er det stribetegningens krav om stramhed og klarhed, som har gjort hendes debutroman til en koncis, veldisponeret læseoplevelse.
Men tilbage til det indledningsvise citat, som både peger på romanens tema og dens geografi, der ikke bare er Danmark, men også Nordnorge. Deroppe møder danske Knut samiske Rihtta og bliver en del af hendes kultur, der er fuld af vilde skæbner, vindskæve typer og en overtro, som den kristne missionsbevægelse aldrig har magtet at udradere.
Da Knut forlader Rihtta, tager han datteren Risten – romanens hovedkarakter – med til Sønderjylland, hvor Knuts nye kone lever sig fuldt ind i moderrollen. Da Risten ikke er noget navn at have i Danmark, kalder de hende Kirsten, og over kort tid er hele hendes identitet forandret: Hun har fået et nyt navn, en ny mor, et nyt hjemland og for en kort bemærkning også en ny bror, nemlig en vietnamesiske bådflytning som får navnet Niels.
Det er altsammen for meget for Kirsten, som flytter ud i et skur ved siden af huset, hvor hun tegner og tænker over, hvor hun kommer fra, og hvem hun er. Hvad det egentlig er for en rod, hendes gren vokser fra.
Kirstens eneste følgesvend er faktisk ensomheden, som er med hende gennem romanens sikre spring rundt mellem barndom, ungdom og voksenliv.
Og grebet med at kalde Risten for Kirsten, er nok enkelt, men uhyre effektivt i en roman, som benytter sig af et enkelt, ramsaltet, men ikke ufølsomt sprog. Som når Rihttas afsindige søster beskrives sådan: »Hun satte sig over for ham uden at svare. Trak en lugt af menneske og gammelt tøj med hen til bordet.«
Selv har Maren Uthaug norsk-samiske forældre, og der må derfor formodes at være en vis realisme i beskrivelserne af samemiljøet med dets knive, sprut, spøgelser, underjordiske væsener og filtrede familierelationer. Fascinerende er det i hvert fald at læse om ikke mindst Ravna, Rihttas lillesøster, som flytter ud i bjergene og lever i skam med sin bror og føder dødfødte eller døende børn.
Eller hvordan det nu lige er. For Maren Uthaug er tydeligvis interesseret i at vise, at sandheden er en foranderlig størrelse. Som da hun om Knut skriver: »Han havde fortalt historien så mange gange, at den blev sand. Indtil nu, hvor han var tvunget til at sige den rigtige sandhed.«
Og den »rigtige sandhed« om Ristens/Kirstens biologiske ophav, som ikke skal afsløres her, viser sig at være grum. Tilfælde og skæbne i et ugennemskueligt samspil, som også spejles i romanens titel.
»Og sådan blev det« er i det hele taget en velgennemtænkt, velskrevet og godt komponeret fortælling om vores behov for at vide, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Hvad det er for et rodnet, dybt i jorden, vores kvist vokser fra. Et sted langt oppe ad stammen.
Forfatter: Maren Uthaug
Titel: »Og sådan blev det«
Sider: 250.
Pris: 250 kr.
Forlag: Lindhardt & Ringhof.
