Under udviklingen af det tyske naziregime i Europa fra 1938 udvikler familien Brodersen sideløbende i København et større sortiment af modelbiler. Ven af familien, den kreative cykelsmed Gustav, har i al fredsommelighed udviklet prototyperne i sit værksted. Jeg-fortællerens entreprenante far, Julius, ser muligheden af at sætte legetøjsbilerne i produktion, så han endelig kan forlade jobbet som fremtidsløs sælger af fodtøj på sine udtrådte salgsruter mellem Randers og Viborg. Efterhånden som tyskerne indser symbolværdien og det pædagogiske potentiale i det tekniske, mekaniserede legetøj og flytter produktionen under tag med våbenproduktionen, indrulleres de naive, pengeforlegne danskere gradvis i den nazistiske ideologi. De bliver medskyldige i tvangsarbejde i nabolaget til koncentrationslejrene.
Og de bliver gradvis medvidende om ugerningerne og overgrebene over for civilbefolkningerne i Polen og Rusland uden at sige fra i tide. De bliver velklædte, champagnedrikkende og cigarrygende legetøjsbaroner – smigret i de højere nazistiske luftlag, hvor selveste Göring fører an i heftige drikkelag.
Undervejs i fortællingen gør Kaj tøvende, halvhjertet og til tider bravt alkoholiseret oprør imod familien. Han ser sig selv som loyal »stifinder«, ikke blot i den efterhånden politisk betændte produktion af legetøjsbiler, men også igennem det moralske morads, familien gang på gang forvilder sig ind i. Og som 19-årig ved bogens start bliver romanen også fortællingen om hans kaotiske seksuelle udvikling. Bindingerne til moderen orienterer ham imod modne kvinder, og i Tyskland forelsker han sig håbløst i en aldrende, klarttænkende grevinde, der i bogens stærkeste og mest ambitiøse afsnit tvinger hans masochistiske selvopgør ind i et Karen Blixensk rollespil og en eksistentiel skruestik.
Fremtidsdrømme
Stærkest står romanen i skildringen af søn-faderforholdet. Når moderen således opfordrer sønnen til at passe på far, så mener hun det ikke kun som en opfordring til omsorg for faderen, men også som en advarsel. Far er farlig og forførende. Kaj er den loyale søn over for den charmerende og i tysk uniformeret selskab chevalereske sælger-far. Forholdet kulminerer, da Kaj skal vidne mod faderen under retsopgøret efter krigen. Som bogen hele vejen igennem analyserer det indre retsopgør, drejer også det ydre, juridiske drama sig om kampen for at blive kendt skyldig af omverdenen og komme videre efter udstået straf. Ingen af disse projekter lykkes, og familien flader ud i handlingslammelse og resignation.
Til gengæld lykkes Mørks roman i store træk i den brede velresearchede fortælling. De store, udefinerlige fremtidsdrømme, som nazismen foregøgler om Den endelige sejr, bringes i øjenhøjde med familien Brodersens flagrende og tiltagende lasede drøm om social opstigning. Hvor romanen ikke lykkes, er der, hvor hovedpersonens dybest set patetiske og følsomme anliggende smitter af og tager overhånd i sproget og fiktionen. Mørk lader sin person reflektere i det uendelige, så handlingen flere steder drøvtygges og psykoanalyseres for læseren. Det får så være, at Christian Mørk, der siden ungdommen har boet i New York, tillige har glemt, hvornår lindetræerne og syrenerne blomstrer i Europa. Man er i dragende og farligt selskab med Kaj Brodersen, hvis skyld er medviderens snarere end medløberens.
Hvem: Christian Mørk. Hvad: »De forhadte«. Sider 384. Pris: 300 kr. Hvor: Politikens Forlag.
