Mor er den bedste i verden

Det ligger i tiden at sætte fokus på kvinders indsats - især professionelt.

Men det er den hjemlige båndsløjfe af opgaver, en mors generøse og selvopofrende indsats for familien og de voksne børns gradvise erkendelse af morens omsorg og store livskraft, der træder fint frem i den koreanske forfatter Kyung-Sook Shins roman »Pas godt på mor«. Først da moren er sporløst forsvundet, starter en erkendelsesproces hos de voksne børn, der indser morens evne til give den nødvendige saltvandsindsprøjtning og få alle former for liv til at gro. Den bevægende historie om en sygdomshærget kvinde, hvis hjemlige arbejde og drømme har været overset, peger på en individualistisk og forhastet, moderne verdens mangel på menneskeligt overskud. Bogens skildring af kvindens taknemmelighed, de basale ting i tilværelsen og børnenes gradvise erindring har poetisk styrke - ligesom det livskraftige dadelblommetræ i den ufrugtbare jord.