Den islandske dreng Leiv, der forliste ved Grønlands kyst i første bind, er blevet assimileret inuit og har gennem bind to og tre af romanen rejst Grønland tyndt på hundeslæde og besøgt flere stammer og familier.
Har været i sørøveres fangenskab og bekæmpet sine ondskabsfulde tidligere landsmænd på Grønland, men også skabt forståelse mellem de stridende. Målet for rejsen er imidlertid Vinland, hvortil Leif den Lykkelige nåede 200 år tidligere. Denne rejse udgør fjerde bind og indgår som nyt kapitel i bogen, som man gør klogt i at genlæse. Ikke, fordi Rejsen til Vinland ikke kan læses som selvstændig beretning, men fordi forfatterens hensigt med bogen står tydeligst prentet i det lange forløb. De fire bøger udgør tilsammen en grundfortælling, hvor ondt er ondt, og hvor godt er godt.
Jørn Riels forenklede fortællemåde og nærmest destillerede sprog har sin egen dramatik. Og så véd han fra sin egen krop, hvordan man styrer et hundespand over isen, hvordan man tænder en tranlampe med hvalspæk og harpunerer en sæl. Først og fremmest er det en skildring af menneskers møder, deres sæd og skik og deres mangeartede trosforestillinger.
