Barbara Kingsolver var blandt de forfattere, der blev lagt for had i den amerikanske offentlighed i perioden efter 9/11-begivenhederne. Som andre mente hun, at tiden var til amerikansk selvransagelse i lyset af angrebet. Men pressen var hård ved denne type ’antipatrioter’. Oplevelsen af mediehetzen satte hende i gang med »Lakunen«, som hun modtog den prestigefyldte Orange Prize for i 2010.
I romanen følger vi drengen Harrison Shepherd som sidst i 1920erne tager til Mexico, hvor han blandt andet arbejder som kok for kunstnerparret Diego Rivera og Frida Kahlo. Parret huser i en periode Trotskij, og Shepherd bliver sekretær for ham. Da Trotskij bliver dræbt tager Shepherd hjem til USA og bliver en anerkendt forfatter, men under 1940ernes kommunistjagt, som blev ført af »the House Committee on Un-American Activities« (en slags forløber for Joseph McCarthys komité fra 1950erne), kommer han i FBIs søgelys – og her er det så parallellerne til Kingsolvers egne oplevelser træder ind.
»Lakunen« er en stærk samfundskritisk kunstnerroman, der primært er skrevet i dagbogsformat. Rammen er, at Shepherd, da kommunistjægerne får øjne for ham, har bedt sin sekretær Violet Brown om at brænde alle hans dagbøger og breve. Hun vælger at gemme materialet i stedet, og romanen består af disse papirer, diverse avisartikler, udskrifter fra høringen og indskud og kommentarer fra »arkivaren«, dvs. Violet Brown.
Kingsolver giver os på denne måde en mangefacetteret fremstilling af Shepherds historie. Hun skildrer en central periode i moderne mexicansk historie, præget som den var af revolutionsromantik og kunstneridentitet – og en ligeså central men langt fra så sympatisk periode i det moderne Amerikas historie. Det er ikke en helt let roman på grund af dens sammensatte karakter. Men det gør den jo ikke ringere.
