Men sidenhen er han kommet på vildspor, og hverken redaktør eller forlægger kan finde hoved eller hale i hans nye manuskript. Det er stort tænkt, men når alt kommer til alt ulykkeligt mislykket, og den grumme ironi er, at det også gælder den bog, forfatterhistorien udspiller sig i. I »Beatrice og Vergil«, som udkommer ni år efter Yann Martels gennembrud med »Pi's Liv«, prøver han nemlig forgæves at løfte historien om en konservator, der med hjælp fra en forvirret forfatter forsøger at færdiggøre et absurd og holocaust-tematiserende skuespil om en abe og et æsel. Alt sammen fint og metakvikt, og i bogen er desuden indfoldet flere gode passager om liv og død, skyld og ansvar, sprog og virkelighed. Det samlede indtryk er imidlertid alt, alt for diffust og usammenhængende, ligesom den dramatisk tænkte finale er ufrivilligt komisk. Suk. Martels forlag burde have stoppet udgivelsen - præcis som det sker for forfatteren i bogen.
