Jim står og fisker, da Tommy tilfældigt kører forbi og ser ham ud gennem ruden på sin Mercedes. Engang var de uadskillige, som brødre, men ikke længere. Mødet på broen i 2006 er det første i 35 år.
Så enkel og alligevel dyb er åbningsscenen i Per Pettersons »Jeg Nekter«, der har allerede udløst ekstase i Norge, og da også er en stor roman i et stærkt forfatterskab, som tæller titler som »Ud og stjæle heste« og »Jeg forbander tidens flod« – der løb med Nordisk Råds Litteraturpris 2009.
Og slægtskabet med sidstnævnte er tydeligt i »Jeg Nekter«, hvor handlingen også tager afsæt i Oslos udkant i 1960erne, og hvor savn, svigt og tab atter tematiseres.
Her via Jim og Tommy der i stilhed forbander tidens flod, og hvordan den har drevet dem fra hinanden, selvom de svor evigt venskab i de svære, men også smukke ungdomsår. Nu lever de i kanten af samme by, men i forskellige verdener. Jim er endt som patient på et psykiatrisk hospital, mens Tommy er succesrig forretningsmand med et livsfarligt blodtryk, og deres lange, tunge vej dertil skildrer romanen med stort, stilfærdigt overskud.
Men i stedet for at lade en alvidende fortæller udlægge Jim og Tommys historie kronologisk, lader Petterson de to mænd fortælle i kapitler, som bærer nøgterne overskifter som »Jim. September. 2006« og »Tommy. 1970«.
Men det bliver ikke ved det. Fortælleperspektivet skifter undervejs fra »jeg« til »han« og »vi«, og andre karakterer – en søster, en plejefar, en mor – får også deres egne kapitler. Og ud af alle disse stemmer og brikker lægger Petterson en mosaik, som forestiller de to mænd, deres venskab, familier, baggrund og brud.
Hvor mosaikteknikken er ny hos Petterson, er mandetemaet det ikke. Hans romaner handler ofte om mænds måder at tackle livet på, og sproget hvormed han beskriver dem er også en også en fornøjelse i »Jeg Nekter«.
Rytmiske, ordknappe sætninger med fokus på det konkrete; på kroppen, på åndedrættet, på alt det man kan se og mærke.
Dét, der sker inde i karaktererne forbliver derimod underbelyst, og på den måde minder Pettersons stil om Pettersons mænd, der også holder deres følelser, lidelser og smertepunkter for sig selv. Og vil man forstå dem, må man fortolke deres handlinger og reaktioner og se på de mennesker, der er omkring dem.
Ikke mindst i »Jeg Nekter«, som beskiver Jim og Tommy, der lig Petterson er vokset op i en tid, hvor drenge ikke græd eller talte om følelser.
Skal man pege på en svaghed i den både rørende og suverænt underspillede roman, er det et sine steder lovlig konstrueret præg og de kapitler, hvor kvinderne får ordet. Her bliver de lidt flade, lidt endimensionelle. Men de er heller ikke centrale. Det er de tavse mænd.
Midt i tidens flod.
Per Pettersons »Jeg Nekter« er udkommet på det norske forlag Oktober og koster 379 norske kr. Romanen udkommer i dansk oversættelse til foråret.
