For at forstå lidelser under nazismen og kommunismen kræves stor litteratur, ellers åbnes vore sanser ikke. Primo Levi levendegjorde Auschwitz, Solsjenitsyn bragte Gulags ofre ind i den europæiske bevisthed og efterhånden foreligger der også strålende litterære værker om ofrene for Maos vanvid. 37-årige Yiyun Li er en af flere kinesiske forfattere i USA, der er slået igennem med en roman om rædslerne. »De hjemløse«, der nu foreligger på dansk, er en gribende beretning om skæbner i kølvandet på Maos død i 1976.
I Mudderflodens By møder vi en række skæbner, den ene mere trøstesløs end den anden, ligesom vi møder regimets tro bureaukrater, der ivrigt og bange sørger for systemets magtmonopol. I bogens centrum står den tidligere rødgardist Gu Shan, der er blevet systemkritiker, og nu står foran sin henrettelse. Hun har siddet en del år i fængsel og har formastet sig til at skrive noget regeringskritisk i fængselsavisen. Nu skal hun dø.
Gu Shan er kun 28 år, men allerede en politisk veteran, der har erkendt sin livs fejlslagne »idealisme«. Hun er allerede en død sjæl, og hendes forestående henrettelse forudsigelig. Hendes forældre lider, men i stilhed. Systemet er perverteret på en måde, som overskrider selv George Orwells vildeste fantasier, idet de ulykkelige forældre beordres til at betale for den kugle, der skal dræbe deres datter.
Da Gu Shan udøvede sin rødgardistiske hærgen, sparkede hun en gravid kvinde i maven, som siden fik et misdannet barn. Barnet hedder Nini og hende møder vi også i menneskemylderet i Mudderflodens By. Den vanskabte Nini har et godt øje til dagdriveren Bashi.
Kina efter Mao
En af bogens andre hovedpersoner er Kai, som er en smuk nyhedsoplæser og loyal systemtænker. Hun har giftet sig for at opnå prestige, men elsker ikke sin mand. Hun er gammel klassekammerat med Gu Shan.
Disse og mange andre personers skæbne væves ind i hinanden på overrumplende måder og Yiun Li formår virkelig at vise os Mudderflodens By som et mikrokosmos, der afspejler Kina efter Mao. På sin vis minder romanen om Solsjenitsyns klassiske roman »Kræftafdelingen«, hvor kommunistregimets ondskab har menneskelige konsekvenser ned i mindste detalje. Man ville ønske at denne roman kun var fiktion, men i virkeligheden har kommunisterne endnu magten over en stor del af verdens befolkning i Kina, og via dets tiltagende magt på globalt plan er det en stadig trussel for os.
Hvis man vil forstå, hvorfor vi bør bekymre os i Vesten, så er Yiyun Lis bog uomgængelig. Den er en smule springende i fortælleteknikken, men dens personer er så levende, at man ikke slipper dem undervejs i læsningen.
