Det er ikke nogen dårlig ide at række ud efter Peter H. Olesens nye digtsamling, »Hver dag er et comeback«, med lyden af »Sangen selv« fra De Efterladtes album »Traditionen utro« i ørerne. Peter H. Olesen er nemlig ikke bare sanger, musiker og tekstforfatter, han er også romanforfatter og lyriker med flere interessante små samlinger bag sig.
Lidt af et signalement melder Peter H. Olesen ud i »Sangen selv«, hvor det blandt andet lyder: »Jeg synger ikke om kærlighed/jeg synger ikke for en menighed«, og hvor en form for bevidst dyrket almindelighed næsten sættes på formel med linjen: »Jeg er en gråspurv ingen stær«.
Lidt af gråspurve-attituden, som så heller ikke skal tages alvorligere, genfindes i den nye lille digtsamling, som bogstavelig talt er formgivet til at kunne ligge i en overfrakkes inderlomme, nem at bringe med sig – eller som forlagsmeddelelsen siger det: Digte til at læse når som helst, hvor som helst. Patos er med nogle af sangskriverens og digterens egne ord blevet »så lille at den kan være i/lommen så du kan tage/den med dig overalt«.
Der er sødmælk i papkartoner, spejlæg, indkøb i Aldi og opvækst i et parcelhuskvarter i Peter H. Olesens digte, som betragter kunsten og alle de dyre ord og temaer med skepsis og sætter en ære i at gøre så lidt væsen af sig, at det i den grad får karakter af et personligt vandmærke. Der er meget få digte i »Hver dag er et comeback«, i de fleste af digtene er der kun få linjer, i linjerne er der kun få ord, og de fleste af ordene, der står med luft omkring sig, er enkle og hverdagsnære.
Peter H. Olesen skriver sig unægtelig ned i nærheden af næsten ingenting, og spørgsmålet om, hvor få ord, det er muligt at komme ned på og stadigvæk kalde det en digtsamling, svæver i luften. Men uanset hvor få ordene bliver, så er der nok til, at forfatteren kan slå ud med den poetiske arm og levere digte på en enkelt linje som denne: »Til rådighed for alting«. Kort og godt. Reduktion og åbenhed i et skarpt hug.
Vel i grunden ikke så overraskende har sangskriveren fra duoen med det markante navn De Efterladte døden som et af de tilbagevendende temaer, og bogen er da også tilegnet mindet om Hugo Olesen (1937-2013). Der er kontrolleret og lavmælt sorg i en henvendelse til den døde far, »Kære far, du som stadig er død«, og i et digt om, hvordan faren døde derhjemme, og om den efterladte barbermaskine. Men der er samtidig aforistisk smæld i sproget, når forfatteren komprimerer spørgsmålet om liv og død til to korte, men præcise linjer: »Hver dag er et comeback/Døden en debut«.
»Sådan er det jo« kan endnu et digt om døden slutte, og den hverdagsnære diktion er helt karakteristisk. Det er let at forstå, hvorfor Peter H. Olesen næsten undrende spørger: »Hvor lidt patos/kan man fodre/digtet med/så det lige akkurat/overlever/og stadig/kan kaldes/digt?«
Spørgsmålet er godt, og i hvert tilfælde overlever digtene i »Hver dag er et comeback«. Måske står de netop så stærkt, fordi Peter H. Olesen er så god til – også i digtene om døden – at dosere patos så præcist.
Titel: Hver dag er et comeback Forfatter: Peter H. Olesen Sider: 48 Pris: 139 kr. Forlag: byens forlag
