Hovedpersonen i amerikanske Rachel Kushners mesterlige roman »Flammekasterne« er en ung kvinde fra Nevada, som har to store lidenskaber: Kunst og motorcykler. For hende er de to ting forbundne. Hun er kunstnerisk optaget af at fange farten i sin kunst og af at lave kunst med hastighed – et måske umuligt projekt.
Vi befinder os midt i 1970erne. Reno er taget til New York for at realisere sig selv som kunstner. Her bliver hun kæreste med den noget ældre etablerede kunstner Sandro Valera, som er efterkommer af en stenrig gummifabrikant, motorcykelproducent og tidligere fascist. Sandro forsøger forståeligt nok at lægge afstand til sit opland, men Reno er dybt forelsket i Moto Valera-cyklerne ...
»Flammekasterne« er fortalt med brudt kronologi, hvor vi dels får fortalt Renos historie, dels bevæger os gennem det moderne Italiens historie med udgangspunkt i Valeras ophavs oplevelser under Første Verdenskrig og hans involvering i de protofascistiske og futuristiske rørelser, der tager form i tiden derefter.
Reno kommer også til Italien og stifter et uhyggeligt nært bekendtskab med terrorbevægelsen De Røde Brigader, og det kan lyde både spekulativt og alt, alt for meget.
En vellykket mosaik
Men sådan er det slet ikke – tværtimod er romanen nærmest mirakuløst vellykket. 1970erne er den periode, hvor amerikansk kunst var allermest nybrydende – pop art, land art, minimalism, performance – alt sammen retninger, der tog fart i det første årti efter ungdomsoprøret og intensiverede undersøgelsen af spørgsmålet: Hvad er kunst egentlig – og hvad er egentlig kunst?
Rachel Kushner formår at iscenesætte dette spørgsmål uden at forfalde til lange mono- eller dialoger, og hun væver det sammen med undersøgelser af identitet, køn, historiens åg, politisk radikalisering og motorcykelfascination.
Der er (som i enhver anden stor roman) masser af gode anekdoter og realia undervejs. Historien om drag-racer-idolet Flip Farmers nærfatale forsøg på at slå en hastighedsrekord er ét eksempel; afsnittet om et motorcykeloptog i Roms gader tidligt i 1900-tallet et andet. Vi møder også farverige excentrikere og sølle skrog undervej, men Kushner fortaber sig ikke i vild- og sidespor. Tværtimod synes alt at bidrage som forskelligt farvede glasstykker i en mosaik.
»Flammekasterne« er i den henseende heller ikke en roman, der er styret af et stærkt plot, den fastholder i stedet læseren med en nærmest perfekt blanding af dybde og tempo.
Kushner gør sig ikke blind for, at der var meget fup og fidus i 70ernes kunsteksperimenter, men hun holder sig klædeligt fra vrængende ironi. Det er godt gjort, og oversætter Louise Ardenfelt Ravnild fortjener også et klap på skulderen.
Titel: Flammekasterne. Forfatter: Rachel Kushner. Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild. Sider: 407. Pris: 299,95. Forlag: Gyldendal.
