Pynchon går ind i mørket

Der er masser af kulturkritik og konspirationstænkning i Thomas Pynchons skarpe, vittige og krævende 9/11-roman »Det dybe net«.

Konspirationsteori og kulturkritik blandes i skønforening i Thomas Pynchons »Det dybe net«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henry Ray Abrams
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Thomas Pynchon er én af de forfattere, hvis navn ind i mellem popper op, når der tales nobelpris eller andre store litterære udmærkelser - og det til trods for, at han egentlig ikke har været specielt produktiv (otte romaner er det blevet til siden debuten ”V” i 1963) og nærmest har været usynlig for offentligheden. Han giver ikke interviews, og det er nærmest umuligt at finde billeder af ham.

Man kunne sige, at Pynchon som person er nærmest lige så usynlig, som det dybe internet, der er i centrum i hans seneste roman, »Bleeding Edge«, eller på dansk: ”Det dybe net«.

Det dybe net er en del af internettet, som ikke indekseres af søgemaskiner. Det betyder, at man skal kende siderne for at kunne komme til dem. Det dybe net er på den vis it-nørdernes forjættede land – stedet, hvor man kan eksperimentere og holde sig fri af kommercielle udsugninger af kreativiteten, og hvor nye ideer kan efterprøves og deles. Men det er også almindeligt kendt, at det dybe net bruges til ulovlige transaktioner – lige fra narko- og sortbørshandel til hacker- og terroristaktiviteter.

Pynchons roman foregår i New York henover foråret og sommeren 2001. Den udspiller sig i perioden fra it-boblen brast og de digitale druer i Silicon Valley tørrede ud, til terrorangrebene 11. september. Maxine Tarnow, der er enlig mor, er privatdetektiv med speciale i økonomisk svindel og bedrageri, og på en vens foranledning graver hun sig ned i it-sikkerhedsfirmaet hashslingrz’ noget ureglementerede økonomi.

Det leder hende ned i det dybe net og sætter hende i forbindelse med al mulig lyssky djævelskab. Hashslingrz har arabiske forbindelser, og snart føler Maxine sig holdt øje med. En bekendt forsvinder, andre hjælper til. Men hvem kan man stole på? Snart er der også russere med i spillet - konspirationer er der nok af i det mørke netværk.

Interessant kulturkritik

Pynchons greb med at skrive en 9/11-roman, hvor langt størstedelen af handlingen foregår, inden terroren fandt sted og efterlod USA og resten af verden i en stemning af angst, mistro, vrede og magtesløshed, er godt. Han tegner et tidsbillede af et New York og et Amerika, der er under pres, men som stadig hænger sammen. Kvinderne vil alle have Jennifer Aniston-hår, it-nørderne løber fra det ene underbetalte dagjob til det andet, inden de sammen ender på barerne.

»Det dybe net« er en slags cyber-punk roman, der blander teknologinørderi med kulturkriti og konspirationstænken, alt sammen spækket med referencer til pop- og finkultur. Man skal i lange passager være forholdsvis stærk i computer-lingo for at kunne hænge på, og selv om Pynchons research på dette område imponerer, så er det nok det kulturanalytiske og –kritiske blik på den amerikanske kultur, der gør romanen mest interessant for de fleste læsere.

Pynchon skriver nemlig vittigt og skarpt herom, men uden at gøre karaktererne flade og endimensionelle. Det er den slags nuancer, der kan gøre lange romaner til store romaner.

Titel: Det dybe net. Forfatter: Thomas Pynchon. Oversætter: Claus Bech. Omfang: 526 sider. Pris: 349,-. Forlag: Tiderne Skifter.