Fortiden har mange farver

Det gådefulde er en drivende kraft i Bjarne Reuters veloplagt brogede middelalderoman.

Bjarne Reuters middelalderverden er præget af gådefuldhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Enhver, der har fulgt Bjarne Reuters lange rejse fra Brønshøjs villaveje og Busters 1950er-verden til Italiens og Frankrigs landeveje og 1300-tallets magiske middelalderunivers, ved, at der næsten ingen ende er på den drabeligt fabulerende fortælleglæde og de utallige genrer, forfatteren har kastet sig over.

Fra farcen og den vildeste fantasy til krimien og den historiske roman! Når genrerne blandes og realismen og fantastikken går op i en højere enhed, er Bjarne Reuter i sit es. Hans nye bog, »Englene i Avignon«, er hans første roman for voksne i seks år, og den nærmest koger over af middelalderfantasier, farverige optrin, mystiske hændelser og grusomme detaljer. Med djævleuddriveren Pieter van Dreusen fra Nederlandene har »Løgnhalsen fra Umbrien« fået en værdig arvtager.

Som bannerførere for de gode og de onde kræfter i verden introducerer Bjarne Reuter på romanens første side Angelo og Leopold, og de to indgår et skæbnesvangert væddemål, der, som det hedder, »kunne ryste den sokkel, kloden stod på. Det var udspekuleret, smagløst og uimodståeligt.« Så er tonen slået an.

Gådefuldheden er en dominerende kraft i Bjarne Reuters middelalderverden, indfaldene og mystifikationerne står i kø, og som læser skal man holde tungen lige i munden og øjnene mere end åbne for at finde rundt i fantastikkens labyrinter.

Stærkt underholdende

Eksorcisten van Dreusen ankommer til pave Clemens Vs hof i Avignon for at uddrive den ondskab, der har taget bo i paven, som Dante kaldte »et får uden lov«, og snart er planerne lagt for en pilgrimsrejse, der i al hemmelighed skal bringe Clemens V til den mirakuløse »Lysets bro«, hvor den besatte pave skal sænke sin krop i flodens vand for at opnå den endelige renselse.

Ved siden af paven og eksorcisten består rejseselskabet, der bryder op fra Avignon, af den madbesatte livlæge Victor Cobus, franciskanermunken Enzo og de fem messedrenge, som paven kalder sine keruber eller engle, selvom de måske ikke alle sammen hører til blandt lysets engle.

Bjarne Reuter går til sin middelalderfantasis brogede verden med en appetit, der næsten kan måle sig med den forslugne livlæges madglæde, og uden rysten på hænderne mikser han sin fortælling af lige dele ren mystik, folkeeventyr, religiøse legender, historiske overleveringer og uforfalskede kriminalgåder.

Mens romanens rejseselskab indlogerer sig på herberger, slotte og klostre eller flytter ind i forladte møller og skumle slusehuse, inddrages det ene efter det andet af middelalderhistoriens mere farverige kapitler i fortællingen - den hellige gral, det babylonske fangenskab, de kætterske katharer osv. - og som om det ikke gav kulør nok, aflives rejsens deltagere én efter én på de mest blodige og makabre måder.

Bjarne Reuter skriver bogstavelig talt, så fanden selv slippes løs, og den sproglige veloplagthed og fortælleglæde gør »Englene i Avignon« til en stærkt underholdende sag. Men mens indfaldene, episoderne og mystifikationerne nærmest vælter over hinanden, kan den mere utaknemmelige læser måske godt savne, at de enkelte gådefulde og blodige afsnit var forankret lidt mere indlysende i romanens overordnede helhed.

Til tider sidder man med en oplevelse af, at uforklarlighederne lever deres helt eget liv, og måske er lige netop det Bjarne Reuters egentlige pointe?

Som djævleuddriveren tænker mod romanens slutning: »Livets mysterier skal man ikke gruble for længe over«.

Titel: Englene i Avignon. Forfatter: Bjarne Reuter. Sider: 432. Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal