Ophidsende eller kedsommelig?
Niels Lyngsø har skrevet en samling tekster, »Fremmed under samme hud«, som vel er tænkt som en sprogliggørelse af den rene liderlighed. Pik og kusse hører til de hyppigst forekomne gloser i bogen, scenen er madrassen, og sekreterne driver og plasker, hvis de da ikke udløses som lyksalige strint. Indimellem påkaldes »dyret«, og smæld med pisken fremmer tilsyneladende lysten.
Momentvis tager den ambitiøse forfatter over, og hele bogens arrangement antyder en større plan og en dybere mening. Der er tale om en vendebog med to spejlvendte forløb ind imod bogens midte, et mande- og et kvindeforløb, som til sidst filtres ind i hinanden. De to forløb er versioner af den samme tekst, kun byttes der rundt på jeg og du, og sætningerne, der skilles af prikker, brydes til tider forskelligt op med små nuanceforskydninger. Ligheden mellem mandlig og kvindelig liderlighed må være en af de tilstræbte pointer i »Fremmed under samme hud«.
Den desorienterede læser opfordres til eventuelt at søge hjælp på forfatterens hjemmeside og vil her under »Noter: Fremmede ord under samme hud« finde en hel stribe referencer til forfattere, som Niels Lyngsø har hentet ord, vendinger og måske ligefrem inspiration hos. Betydningsfuld er nok især den franske forfatter og filosof George Bataille, der kredsede om det ondes problem, og som i romanen »Historien om øjet« fremstillede seksualiteten som uløseligt knyttet til lemlæstelse og død. En særlig tak leverer Lyngsø til Bataille for billedet af kussen som »en tom og grårosa øjenhule.«
»Fremmed under samme hud« er altså ikke lutter pik, kusse og pisk, men en bog med mere end den rene dyriske liderlighed på hjertet, og indimellem kan kropsduftene da også pirre sproget til de mere poetisk svulmende rejsninger: »der er gæret græs som snerrer i . næsen syre der . sprinkler ganen . som når man tygger en cherrytomat . eftersmagen er jern og ribs . du fnyser og kalder det vinlyrik . selv om du ved jeg er en kender . jeg kan læse en kusse som en åben bog . og du spørger mig om jeg kan li kusse.«
Er det tilløb til humor, der anes i omgangen med »vinlyrikken«, så er det et af de få steder, der trækkes på smilebåndet undervejs gennem de mange versioner af kontant aktivitet på madrassen. I en tid hvor den erotiske litteratur blomstrer - eller hvad det nu er den gør - ligner »Fremmed under samme hud« en mærkelig krydsning mellem hård porno og ambitiøs filosofi. Viljen til grænseoverskridelse demonstrerer »Fremmed under samme hud« klart nok, men kedsomheden sætter effektivt ophidselsen til vægs.
