Et brev er en personlig henvendelse – et »jeg« der skriver til et »du« – og hører som sådan til i privatsfæren. Og dog: Forventningen til brevet kan også udnyttes skønlitterært. Tomas Espedal har gjort det i sin fortrinlige »Breve«, og mange andre forfattere har benyttet brevformen til at opnå en særlig intensitet i korrespondancer, der er skrevet med henblik på udgivelse.
Sådan er det også med »Hjemme - ude«, som norske Karl Ove Knausgård, der vel næppe behøver nogen introduktion, har skrevet med den svenske forfatter og journalist Fredrik Ekelund.
De to besluttede sig for at skrive breve – e-mails – til hinanden under hele VM i Brasilien i 2014, og de deler, forstår man, en stor kærlighed til fodbold. Men allerede i synet på spillet viser forskellene sig: Ekelund holder med Brasilien, der dyrker det offensive og smukke spil, jogo bonito, mens Knausgård holder med Argentina, der bygger på disciplin, hårdhed, defensiv.
Det sidste hænger nøje sammen med Knausgårds livsindstilling. Eller som han selv skriver fra sit arbejdsværelse i Skåne til Ekelund, der er i Brasilien under hele turneringen: »Jeg er protestant langt ind i knoglemarven« og inde i en »livsfornægtende proces«.
En næsten for tydelig modsætning er Ekelund, som Knausgård kalder »romantiker«. Det benægter Ekelund ikke, og det virker i det hele taget, som om han på samme tid ligger under for Knausgård og forsøger at skrive op til ham. Det er én af bogens ubalancer, en anden er, at Knausgård ikke altid får set kampene, og en tredje, at han ikke altid får svaret på de lange breve fra Ekelund.
Fodbold er ikke forcen
Der synes simpelthen at være en skævhed i engagementet, og måske kan noget udledes af måden, hvorpå de underskriver deres breve. Knausgård bruger det svale »Alt godt, Karl Ove«, mens Ekelund gerne skriver »Varme hilsener, Frederik«.
Indimellem tipper det for meget, og så fremstår Ekelund direkte leflende. Som når han skriver »En guldsætning, Karl Ove« om noget ret ubemærkelsesværdigt i et tidligere brev fra vennen.
Men Ekelund er, under beundringen og sin lidt forcerede intellektualisme og sanselighed, en vidende og sympatisk mand, og som Knausgård skriver han om meget mere end fodbold.
Det er et held. Ingen af de to ved meget mere om spillet end enhver, der er opvokset med Tipslørdag, og deres force er snarere kultur, kunst og ikke mindst litteratur, som de diskuterer, anbefaler og flittigt refererer til.
Det er dog også tydeligt, at Knausgård, dér i sommeren 2014, var under beskydning fra svenske meningsdannere, herunder flere feminister. Det skulle siden føre til et brandsættende essay om Sverige, hvis debatkultur han finder ensporet og ensrettende og derfor kalder »kyklopernes land«.
De meninger og udsagn er tydeligvis under udarbejdelse under VM, og flere steder klemmes frustrationen ud mellem andre sætninger, som når Knausgård et sted skriver om »den svenske totalitære middelklassekultur«.
Trods interessante passager, en god oversættelse, og stedvist gnistrende sprog – som at børn med alderen »kloger til« – er »Hjemme - ude« med sine 596 sider alt for lang. Det kunne ligne et paradoks, at Knausgård ser sig selv som hardcore protestant, men alligevel kaster sig ud i et projekt, der er så ødselt med ordene og meningerne.
Titel: Hjemme - ude. Forfattere: Karl Ove Knausgård & Fredrik Ekelund. Oversætter: Karen Fastrup. Sider: 596. Pris: 350 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
