Dengang svenskerne gjorde modstand - på sengekanten

Succesforfatteren Jan Guillou har skrevet sin femte roman om familien Lauritzen. Den handler blandt andet om den prostituerede svenske modstands­bevægelse.

Jan Guillou tilføjer et nyt kapitel til historiebogen med »Blå Stjerne«, der dog mestendels forbliver nerveløs spekulation. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Danmark og Norge led under den tyske besættelsesmagt, navigerede Sverige udenrigspolitisk som et frit og neutralt land - uden de store trakasserier med nazisterne. Sverige var nationen, der med åbne arme tog imod danske jøder, politibetjente og frihedskæmpere, der kom i klemme i det besatte hjemland. Troede vi måske. Men slet så ukompliceret var det ifølge Jan Guillous spændingsroman »Blå stjerne« ikke.

De nazistiske sympatier stortrivedes ikke blot i kongehuset og brede dele af regeringen, men også i det svenske folk og i efterretningsvæsenet. Tyskerne havde deres fangarme og deres militære beredskab mere eller mindre synligt fremme i det svenske samfund, mens flere toneangivende svenskere – herunder et betragteligt antal medlemmer af det svenske sikkerhedspoliti (»Hestapo«i folkemunde) afventede den tyske sejr og det tyske storrige.

Fokus i »Blå stjerne« er imidlertid den indædte modstandskamp i Sverige. Heltinden er Lauritzen- familiens ældste datter, Johanne, der bærer kodenavnet Blå Stjerne, og som efter krigen bliver højt dekoreret for sin indsats som sabotør og forbindelsesofficer med ansvar for adskillige farefulde transporter af jøder og frihedskæmpere over den norsk-svenske grænse.

Momentvis spændende

Som de øvrige medlemmer af »Sekretærklubben« er hun udstyret med statsorganiseret pessar, så en stor del af hendes indsats som spion mod Wehrmacht kan foretages på lagnerne og under dynen, og takket være hendes høje rang og den højt prioriterede spionage mod det tyske telegrafsystem havner hun i kanen med den højtprofilerede og højpotente tyske militærmand Wagner. Så veludstyret er denne familiefar og officer i sengen, at den ellers så tilknappede og reserverede mand er besvimelsen nær under sine forløsninger.

De erotiske optrin – herunder en bestialsk SS- voldtægt af en flok »sekretærer« - forløser dog ikke spændingerne i det nazificerede, neutrale Sverige, og i endnu mindre grad forløses læserens forventning om en glorværdig feminin indsats mod nazismen. Kvinderne knækker tyskernes koder på silkelagnerne, men de overbeviser ikke i længden om nødvendigheden af den prostituerede svenske modstandsbevægelse.

Af og til popper det komplicerede familieforhold op i romanen. Lillesøster Rosa er også impliceret i modstandsbevægelsen som spion, en bror kæmper som tysk Sturmbahnführer ved Østfronten, Mutti og en lillebror dør, og faderen og onklerne i familiedynastiet, der har tyske rødder, fader ud i alderdom, alt imens familiekrøniken og de familiære bånd opløser sig i small talk under familiesammenkomsterne.

Skildringen af det neutrale Sverige på Tysklands side har fået et nyt kapitel skrevet i historiebogen. Der er momentvis spændende højdepunkter, men det er mestendels nerveløs og ferm krigsjournalistisk spekulation.

Titel: Blå Stjerne Forfatter: Jan Guillou. Oversætter: Anders Johansen. Sider: 431. Pris: 299 kr. Forlag: Modtryk.