Stærke naturkræfter raser omkring ørerne. Og indre rystelser tærer på kræfterne.
Det er ikke kun bølgernes slag mod klipperne, der giver nordisk tone til handlingen i Maren Uthaugs anden roman, »Hvor der er fugle«. Det er også tabet af den elskede og det efterfølgende isolerede erstatningsliv, fyrpasseren Johan lever et par kilometer fra kysten ved byen Uthaug i Ørlandet i Norge - med sin hemmelighedsfulde hustru, den dragende datter og den retarderede søn. Familien er på afstand af livet i mere end én forstand. Men hemmeligheder har de hver især – momentane, skjulte møder, ufortalte hændelser i fortiden og tilslørede længsler og drømme.
Maren Uthaug - der er af halvt samisk og halvt norsk oprindelse - er nok mest kendt for sin daglige stribe, »Ting jeg gjorde«, i Politiken. Hun romandebuterede med »Og sådan blev det« i 2013, og som forfatter er hun inspireret af de historier om sin familie og andre folk i Ørlandet, som blandt andre hendes mor har fortalt, af det stille drama. Dder er, trods den ofte dystre atmosfære, også humoristiske glimt og barokke indslag i »Hvor der er fugle«, der kredser om det at leve tæt med hinanden i en familie og alligevel være fremmede over for hinanden.
I det lille samfund, der lukker sig om sig selv, træder mobning, magtstrukturer og manglende moral tydeligt frem. Alle kender hinanden og er tættere forbundne end godt er, og det er ikke en løsning at isolere sig, som Johan gør det. Han lever ikke op til kravet om, at en fyrvogter skal have stærke nerver, for han er præget af, at han ikke kan glemme fortiden og den elskede Hannah: »Nogle gange føltes det, som om den aften, hun forsvandt, var det eneste minde, han havde fra de fireogtredive år, han havde levet«. Og hvad nytter det, at han fra fyrtårnet har en smuk udsigt over havet, når han har mistet forankringen i livet og i løsrevne øjeblikke søger glæde de helt forkerte steder og martres af frygten for at »gå i stykker indvendig«? Han sørger or lys for folk på søen men er ikke i stand til at skabe lys for sin familie.
Den mest livsgnistrende person i romanen er den danske guvernante, der umiddelbart giver energi til familien og dermed til en roman, der - set i fugleperspektiv - viser personernes stækkede liv. Med et fortælleteknisk greb har Maren Uthaug har valgt at se på hændelserne fra de forskellige personers synsvinkler, det er sympatisk, men det virker visse steder tungt, og nogle af sammenhængene er bøjet i neon. Så ville man hellere have set fuglene søge op i et andet luftlag.
Man får også en fornemmelse af, at det er gået lidt stærkt til sidst. »Hvor der er fugle« ville have haft godt af at hvile lidt, før det sidste punktum. En ekstra korrektur ville også have været på sin plads. Man savner et mere frit flow, hvor forfatteren giver sig selv frie tøjler. Men det kan jo komme i næste værk.
Hvor der er fugle
Forfatter: Maren Uthaug. Sider: 308. Pris: 249 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.
