Der fortælles fra Fanø for tiden. For et par uger siden udkom Marina Cecilie Ronés »Det skete«, og nu kommer Katrine Grünfelds roman »Sommerferie«, der også har Fanø som ramme. Familien skal i sommerhus på Fanø. Som altid. Vennerne siger nej, hvor dejligt, med de trygge tilbagevendende ophold, men skal selv på nye opdagelser, og læseren forstår allerede instinktivt, at vi har med et par at gøre, der sidder alvorligt fast. Forsidens nærbillede af en brandmand forstærker faresignalerne. Katrine Grünfelds ægtepar Johanne og Jakob har kendt hinanden længe, men det er år siden, de sidst har nået hinanden. I Johannes fortælling, for det er den, vi får, er ægtemanden ikke så lidt af en humørsyg, selvoptaget og knap person, som, tænker læseren, vist heller ikke holder sig til én kvinde. Johanne selv har for længst lukket for mere end det varme vand. Alligevel er de sammen. For der er også minderne og forestillingerne. Billederne af at de stadig er en lykkelig børnefamilie, der kaster rundt med hinanden, ler og leger. Inden i Johanne er der bare al denne her vrede. Som måske handler om, at det lige fra begyndelsen har været et skævt forhold. I hvert fald sker der noget dramatisk denne stille varme, men følelsesmæssige kolde, sommer. Johanne finder ud af, at frigid, som hun troede, hun var, det er hun ikke. Spørgsmålet er, om prisen for denne erkendelse er for høj, eller om der var andre veje? Johanne siger det, men bogen viser det ikke. Katrine Grünfeld skriver smukt og flydende, og problematikkerne er genkendelige. Alligevel synes jeg, der er lidt for lidt at komme efter. Man tror ikke på, at dette ægtepar har nogen chancer, og ingen af dem virker for alvor interesserede i at finde dem. Selv om vi ser Johannes fejl, er det hendes irriterede vinkel, og det får den anden part til at fremstå for svagt og unuanceret.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
