Hun lagde for i fin stil med første bind om Knud den Hellige i den historiske romanserie »Slægten« om den fiktive adelsfamilie Dane fra Sydfyn og rækker nu serien - der skrives af skiftende forfattere - en hjælpende hånd henimod afslutningen. Vi er nået til et lidt slattent vildskud på stammen. Og det er romanens problem. Troels Dane er temmelig uforstandigt havnet i konflikten mellem danskerne og englænderne under englandskrigene, hvor herredømmet til søs er afgørende. Undervejs i romanen, hvor helten færdes på verdenshavene, stifter han et underligt familiært bekendtskab med Lord Nelson, der bringer hans identitet og sikkerhed i fare. Selv hævder han gentagne gange sin patriotisme og glorværdige baggrund i den danske bondefrigørelse. Ikke blot læserne, moderen og de danske politikere, men også kvinderne gennemskuer ham, og herefter er tråden i hovedpersonen hurtigt kappet og bogen lagt til side.
patriot uden fædreland
Stik Maria Helleberg en periode fra Danmarkshistorien, og der kommer en helstøbt, læseværdig og usædvanlig velresearchet roman ud af det.