Jim Lyngvild har skrevet en bog om den danske modebranche. Afsløringer fra første række lover bogen på forsiden, der handler om den unge Nina Rask, der flytter til København og hvirvles ind i modebranchen, hvor hun møder noget af et kulørt galleri. Fra hysteriske chefredaktør, dumme modeller, narkohandlere, stylister, hysteriske bøsser, medieliderlige adelige, diverse sangerindeR og forsmåede koner med lesbiske elskerinder.
Den søde Nina Rasks veninde bliver voldtaget af den onde modemand Lars Iversen, og Ninapigen forvandler sig fra et jysk mæhæfår til en hævnende gudinde.
Som spændingsbog fungerer bogen ikke godt. Historien er sindssygt rodet, og man mangler kun en østluder og lidt incest for at have dækket nærmest alle ingredienser i de sidste ti års kriminalromaner. Sproget er ligeledes fladt og utroligt klichefyldt - aldrig har man læst om så meget flænset himmel og tordenskrald og klaprende hæle.
Ægte personer forklædt
Men som læser med kendskab til modebranchen er der mulighed for lidt mere sjov, for der er godt med gættelege. Mon ikke Evert Bergfeldt er Uffe Buchard, Alette Froddie er Lotte Freddie og Christian fra Baum og Hestehale er Christian fra Baum und Phertgarten. Og er den onde hovedperson Lars Iversen bygget over Bjørn Bruun fra Bruuns Bazaar, der glad og gerne modtager bifald for kollektioner, han ikke selv tegner? Eller Keld Mikkelsen fra Day, der holdt et show, der kan minde om det beskrevet i bogen? Eller er det Noirs Peter Ingwersen, der er omdøbt? Gæt bare løs.
Men selvom alle disse gættelege og indirekte tilsvininger og tilslørede kindkys kan være underholdende, er de også bogens største svaghed. For den kommer til at virke som del af branchens umodne opførsel, hvor meget lidt bliver sagt direkte, oprigtig kritik er en by i Rusland og erstattes af falsk smiger og grundig bagtaleri og sladren.
Jim Lyngvild har så valgt at hænge folk ud, men under dække af at skrive en roman, så han stadig kan smile til de andre på første række - for det var jo bare en bog, ikke? Det er ærgerligt, for der er nok at skrive om i modebranchen. Man kan glæde sig til, at der kommer nogen, der tager branchen alvorligt. Også i fiktionen.
