Man kunne betragte Jens Peter Kaj Jensens noveller som laboratorieforsøg, hvor Jensen har fremdyrket rendyrkede selvoptagne, småtbegavede og paranoide karakterer. De ser kun sig selv og egne interesser og er besat af følelser af magt og hævn. Jensen fortæller ganske effent, men man får hurtigt nok. Ikke pga. det afstumpede, men fordi den rendyrkede egocentrisme og idiosynkrasi er uinteressant, når den ikke er knyttet til sine modsætninger, til bare en flig af kærlighed eller ømhed. Det er jo derfor, relationer er så besværlige i den virkelige verden. Fordi vi både er kærlige og modbydelige, altruistiske og selvfede. Man savner en anden facet hos Jensens personer, som selv forfatteren umuligt kan holde af. De forbliver evigt ligegyldige, manierede marionetter for en forfatters drøm om det overskridende, det pinlige, og det (selv)destruktive.
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
