Aggressive grævlinger og uforudsigelige snepper: Jagtfantasierne fra Blixens larger-than-life far holder endnu

Wilhelm Dinesens pragtfulde »Boganis’ jagtbreve« virker stadig lige aktuelle. For naturen har stort set ikke forandret sig. Og vi mennesker er stadig de samme.

Wilhelm Dinesen: Hans verdensberømte datter fattede vel aldrig rigtig faderens fascination af fuldskuflens fært – men hun havde ikke sin sans for sprog fra fremmede! Fold sammen
Læs mere
Foto: POLFOTO

Masser af saft og kraft. Rigeligt med krudt og kulør. Og fuld knald på holdningerne til det hele.

Danskere gennem generationer har haft »Boganis’ jagtbreve« af Wilhelm Dinesen stående og måske set omslaget blive bleget med årene. Genudgivelsen fra Lindhardt og Ringhof med Uffe Ellemann-Jensen og Kjeld Hillingsø som rammefortællere ligner den oplagte anledning til en fornyelse i reolen.

»Man flyves lynhurtigt fra en jagt på Sjælland i oktober til de yppige skønheder hos osmannerne og deres længselsfulde blikke efter vesterlændingen mellem kuske og eunukker.«


Forfatteren er også selv blevet en anden siden sidst. Dinesen var ikke kun Karen Blixens beundrede og højt elskede far. Han var ikke kun heltemodig kaptajn under den fransk-tyske krig i 1871 og observatør under osmannernes krig mod den russiske overmagt seks år senere. Og han var ikke bare ejer af Rungstedlund og aktiv i Venstre, med udtalt mangel på partidisciplin og fuld af ledige synspunkter inden for både økonomi og forsvarspolitik.  Tom Buk-Swienty og flere andre historikere gav os for få år siden et nyt syn på helten: Skribenten har også været en knækket mand.

Han fik sandsynligvis traumer under de blodige gadekampe i Frankrig – og kom sig aldrig. Han gjorde tjenestepigen gravid og sikrede således Karen Blixen en halvsøster ved navn Elida – med bopæl på Østerbro helt frem til 1982. Hans efterfølgende selvmord – af skam,  bare 49 år gammel – kunne være den store jordrystelse i Blixens liv og måske endda et hemmeligt motiv bag flere historier i eksempelvis »Syv fantastiske fortællinger«.

Borgerlig på den dybe måde

Han får navnet Boganis - det betyder »hasselnød« - af nordamerikanske indianere og gør det til sit pseudonym som skribent. Jagtbrevene går som meget populære klummer i Politiken fra 1886 til 1891 og udgives ad to omgange med Erik Henningsens og Hans Nik. Hansens folkekære streger. Og hvis man forestiller sig godsejerens tekster som udpræget borgerlige optegnelser om røde ræve på skudhold og revirernes rette regulering, så rammer man et stykke ad vejen rigtigt. Han sætter personlig frihed højt og gider især ikke andres privilegier: De fineste kronhjorte i Norge er forsmædeligt nok kommet på britiske hænder, og tyskerne freder allerede på hans tid deres vildt i ét væk og overlader de sørgelige rester til rigmænd. Nordamerika derimod! Indianerlandets jomfruelige skove med de »stenede bakker vesterpå« har det hele. Du kan efter endt læsning bestemme vindretningen ved hjælp af en simpel cigaret og anvende de lokales kanoer af birkebark og cedertræ helt korrekt.

Elskov og bordplaner

Men teksterne er samtidig litteratur med dobbeltløbede metaforer. De korte klummer er rige på rammende portrætter og knivskarpe anskuelser. Flere breve begynder med helt regulære iagttagelser fra jagterne og retter så kikkerten mod resten af landet og verden.

»Jylland er godt forsynet med jernbaner og telegrafer,« hedder det. »Uheldigvis arbejder disse to statsinstitutioner ikke sammen: de kender ikke hinanden.«

Grævlingens aggressivitet og sneppens evigt uforudsigelige flugt bliver sindbilleder på tidens kultur. Man flyves lynhurtigt fra en jagt på Sjælland i oktober til de yppige skønheder hos osmannerne og deres længselsfulde blikke efter vesterlændingen mellem kuske og eunukker.

Karen Blixen fortalte sommetider om sine vilde jagter i Afrika - men var i virkeligheden ikke ret interesseret i den slags. Foto: Historisk Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Og hans råd a la Emma Gad er kostelige og evigt aktuelle. Hvor meget skal værtinden for eksempel tage hensyn til »anede tilbøjeligheder« mellem gæsterne ved lægning af bordplanen?

»Boganis’ jagtbreve« er festligere læsning end både amerikaneren Henry David Thoreaus satiriske »Walden« fra 1854 og Johannes V. Jensens energiske fejring af naturens orden efter århundredskiftet. Kun to ting ved genudgivelsen forbliver lidt ærgerlige: Man havde gerne haft en poetisk ordbog over de mange hundrede udtryk fra verden af i går. Og tegningerne er endnu engang dårligt optrykt og derfor uden reelt modspil til Wilhelm Dinesens karske ordvalg.

Hans verdensberømte datter fattede vel aldrig rigtig faderens fascination af fuldskuflens fært – men hun havde ikke sin sans for sprog fra fremmede!

Boganis’ jagtbreve
Forfatter:
Wilhelm Dinesen. Forord: Uffe Ellemann-Jensen. Efterskrift: Kjeld Hillingsø.  Sider: 352. Pris: 499,95 kroner. Forlag: Lindhardt og Ringhof.