Et af de uhyggeligste eventyr, der nogensinde er skrevet, er skotske J.M. Barries meget elskede »Peter Pan«, hvor nogle helt normale børn forlader deres stakkels forældre for at forsvinde i evigheden på Ønskeøen. Jeg har altid syntes, der var noget dødedans over de ritualiserede opgør mellem historiens børnehelte og øens pirater, og jeg får kuldegysninger af den smådæmoniske Peter, der stod i spidsen for oprøret mod voksenlivets alvor, mange årtier før ungdomsoprøret gjorde den slags stuerent.
I den moderne poppsykologi har Peter Pan-figuren også et tvivlsomt rygte og er blevet brugt til at beskrive manden, der aldrig bliver tilstrækkeligt voksen til at indgå i et kærlighedsforhold, men svæver fra kvinde til kvinde.
Del:
