Karen Blixens ukendte søster kaster nyt lys over faderens mystiske selvmord

Kaptajn Dinesens »uægte« barn kaster nyt lys over motivet bag Karens Blixens fars selvmord.

Forfatteren Karen Blixen med cigaret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ivar Myrhøj

Den legendariske eventyrer kaptajn Dinesen hængte sig selv for næsten 120 år siden, men først nu er motivet bag det selvmord, der kom til at betyde så meget for Danmarks største forfatter, Karen Blixen, opklaret, skriver Politiken.

»Wilhelm Dinesen, der var noget af en forfører, havde lovet sin puritanske svigermor, »Mama« Mary Lucinde Westenholz, at han ville holde sig på måtten efter indgåelsen af ægteskabet med hendes datter Ingeborg«, siger historiker Tom Buk-Swienty, der efter fem års research har gravet historien frem:

»Men det løfte holdt han ikke, og dermed er den gåde, der har hvilet over hans selvmord, og som kastede en mørk skygge over hans familie, løst«.

Ifølge historikeren var det skamfølelse, der fik Wilhelm Dinesen til at tage livet af sig selv. På det tidspunkt var Anna Rasmussen, en ung tjenestepige hos den moralsk anlagte svigerfamilie, seks måneder henne og synligt gravid, mener Tom Buk-Swienty.

Blixen-ekspert Lasse Horne Kjældgaard, der er professor ved institut for kultur og identitet på RUC kalder afsløringen en verdensnyhed, skriver Politiken.