Det lugter bare ikke af mål i Silkeborg

LUTON - MIDDLESBROUGH
Luton rykkede op i Championship med en meget offensiv indstilling til tingene - ikke mindst hjemme på Kenilworth Road, hvor man kun én gang i sæsonen gik fra banen uden at score. Godt nok har man mistet et par profiler i sommerpausen, men spillestilen skulle være den samme, og her gælder det et Middlesbrough-hold, der modsat i tiden under Tony Pulis kommer ud for at spille fodbold. Man har også kunnet se dette i testkampene, hvor der har været godt med mål, og selv om det er en premierekamp, kunne det godt ligne mål til begge mandskaber.

Begge hold scorer i kampen
England - The Championship, klokken 20:45
Oddset 1,81 er fundet hos Unibet

SANDHAUSEN - OSNABRÜCK
Sandhausen solgte før sæsonen topscorer Andrew Wooten og det var til at få øje på i premieren mod ellers offensivt stærke Kiel, hvor man brændte flere store chancer. Nu gælder det så Osnabrück, som rykkede op efter en flot sæson, hvor det primært var defensiven, der bar holdet. Den kiksede i åbningskampen mod Heidenheim, men på udebane må man forvente, at de kommer ret defensivt ud til kampen. Det er et minus, at backen Kevin Wolze er ude med karantæne, men umiddelbart skal man ikke regne med nogen målfest i denne kamp.

Under 2,5 mål i kampen
Tyskland - 2. Bundesliga, klokken 18:30
Oddset 1,91 er fundet hos Bwin

SILKEBORG - HOBRO
Silkeborg har fået en forfærdelig start på sæsonen. Offensivt har skabt ingenting, og kun i anden halvleg mod AaB har man set bare nogenlunde ud defensivt. Dette er en decideret nøglekamp for dem, og derfor vil det trods alt overraske, hvis man spiller lige så naivt som i de første kampe, selv om man hér spiller på kunstgræs. Hobro har spillet tre meget chancefattige kampe, og da dette også er en vigtig kamp for dem, må man formode, at de kommer relativt defensivt ud. Det er et minus, at Hobro er uden Joans Brix-Damborg, men det lugter ikke af mål.

Under 2,5 mål i kampen
Danmark - Superliga, klokken 19:00
Oddset 2,14 er fundet hos Unibet